Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Premier League: Kane elsker Leicester

Se Tottenham-angriberens vanvittige scoringsstatistik imod Leicester.

Lørdag kl. 13.30
Bournemouth - Liverpool
X (1-0)
3,75 @ bet365

De engelske topklubber er i fuld gang med det udvidede juleprogram, som for Liverpools vedkommende byder på hele 10 kampe fra starten af december til starten af januar. Manager Jürgen Klopp sparede da også en del profiler i onsdagens 3-1-sejr over Burnley, og vi vil helst sikkert se topholdene økonomisere med kræfterne i videst muligt omfang de kommende uger.

Også Bournemouth vandt midt på ugen, da 2-1-sejrne over Huddersfield brød med en negativ stime på fire nederlag i træk. The Cherries har tabt samtlige fire kampe mod hold fra The Big Six, men The Cherries nøjedes dog med smalle nederlag på 1-2 i hjemmekampene mod Manchester United og Arsenal.

Liverpool har en Champions League-kamp mod Napoli på programmet tirsdag, hvorefter det gælder en hjemmekamp mod Manchester United. The Reds har med andre ord ingen ønsker om at bruge flere kræfter her end højst nødvendigt, så jeg sætter pengene på en smule favoritsejr til flotte odds 3,75.

Lørdag kl. 16.00
Manchester United - Fulham
2 (AHC +1,5)
1,93 @ NordicBet

Manchester United står over for en helt anden type af kamp og modstander, når Arsenal lørdag er skiftet ud med Fulham. Og da intet andet hold har varieret så meget fra startopstilling til startopstilling som Manchester United, bliver det spændende at se, hvordan José Mourinho griber kampen mod en anderledes kompakt modstander an.

Fulham fik som bekendt ny manager i form af Claudio Ranieri før kampen mod Southampton i slutningen af november. Det kontante udbytte lyder på fire point for tre kampe under italieneren, som dermed lever op til den statistisk velunderbyggede sandhed om, at Premier League-klubber oplever et markant pointmæssigt boost i de første fem kampe efter et managerskifte.

United har bare vundet to af de sidste seks kampe på Old Trafford. Og vi skal tilbage til marts for at finde det seneste eksempel på en hjemmesejr på mere end ét mål. Jeg sætter derfor pengene på, at Fulham vinder med et asiatisk handicap på +1,5, hvilket udløser gevinst til odds 1,93, hvis bare hjemmeholdet ikke vinder med to eller flere mål.

Lørdag kl. 18.30
Chelsea - Manchester City
Riyad Mahrez scorer
3,60 @ Unibet

Riyad Mahrez var kampens helt store spiller, da Manchester City tirsdag slog Watford med 2-1 takket være en scoring af marokkaneren selv. Den 27-årige driblekonge har dermed for alvor åbnet målkontoen hos City med fem mål i de sidste 10 kampe efter en velspillende – men målløs – start på tilværelsen i Manchester oven på sommerens drømmeskifte fra Leicester.

Chelsea er selvsagt ingen walkover, men med bare én sejr i de sidste fire kampe er holdet gået ned i kadence på et uheldigt tidspunkt. Samtidig er det værd at notere sig, at Chelsea har lukket fem mål ind i sæsonens tre første hjemmekampe mod hold fra The Big Six.

Riyad Mahrez er blot startet inde i halvdelen af sæsonens første 14 kampe, men med tvivl om Sergio Aguero samt en tamt spillende Gabriel Jesus bør Pep Guardiola finde plads til offensivens mest velspillende mand i øjeblikket. Jeg sætter derfor tillid og penge på Mahrez som målscorer til 3,60 hos Unibet, som i øvrigt betaler indsatsen tilbage på sådanne spil, hvis den pågældende spiller ikke er med fra kampens start.

Lørdag kl. 20.45
Leicester - Tottenham
Harry Kane scorer
1,95 @ Betfair

Harry Kane ligner atter sig selv efter det opslidende program under og efter VM-slutrunden. Med fire mål i de sidste fem kampe er al snak om formdyk forstummet – og nu venter så lidt af en ønskemodstander for Kane, som har scoret ufattelige 13 mål i otte kampe mod Leicester.

Og selv om det er flot, at Leicester har holdt målet rent i de sidste to hjemmekampe, så overgås det af, at Tottenham har scoret 16 mål i sæsonens ni hidtidige udekampe. Fem af disse er sat ind af Kane, der som bekendt også sparker straffespark, så til odds 1,95 får Leicesters onde ånd et indskud i lørdagens sene aftenkamp.

Mandag kl. 21.00
Everton - Watford
X
3,85 @ Unibet

Everton-eksperimentet hentede sæsonens femte gevinst med Evertons 1-1-resultat hjemme imod Newcastle. Gevinsten skruer tilbagebetalingen for 2018/19-sæsonen op på 160 procent, mens den samtidig kræver, at indsatsen her sættes til de oprindelige 10 kroner.

Gevinsten sikrer også, at eksperimentet kan fejre nytår i plus, da Everton nu skal op på ni kampe uden et uafgjort resultat, før vi skal trække penge fra eksperimentets kassekredit.

Husk dog som altid, at Everton-eksperimentet kun skal følges for sjov og spilles for penge, der kan undværes. Som nævnt op til sidste rundes kamp kan det hurtigt blive dyrt, hvis Everton rammer en uhørt lang stime af kampe uden X’er. Se bare FC Porto, som nu er oppe på 26 kampe i træk uden et uafgjort resultat i den bedste portugisiske række.

Regnskab for ”Everton-eksperimentet”:
• Indskud i denne runde: 10 kr.
• Indskud (2018/19): 2.680 kr.
• Gevinst (2018/19): 6.964 kr.
• Profit (2018/19): 4.284 kr. (TB: 160 %)
• Profit (2017/18): 4.339 kr. (TB: 149 %)