Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Premier League: Ustoppelige Liverpool

Liverpool har vundet 20 af de sidste 21 kampe i Premier League, mens det seneste nederlag faldt i starten af januar ude mod Manchester City.

Lørdag kl. 16.00
Bournemouth - Wolves
Begge hold scorer
1,77 @ NordicBet

Bournemouth er træfsikre på Vitality, som man kun én gang i denne sæson har forladt uden at score. På den anden side er defensiven heller ikke ligefrem dirkefri – og kun Norwich er ikke kommet på måltavlen efter en tur til Bournemouth i denne sæson.

Wolverhampton indledte sæsonen med at spille 0-0 imod Leicester, men det skulle vise sig at være ganske misvisende for de følgende kampe. Wolves har nemlig ikke spillet en kamp siden da uden at score, mens Rui Patricio blot kan prale af to clean sheets i de 11 følgende kampe.

Bournemouth scorede i otte af 10 hjemmekampe mod hold fra rækkens øverste halvdel i sidste sæson, mens Wolves kan prale af samme scoringsrate på lignende modstandere på udebane. Jeg ser derfor gode chancer for, at begge hold fortsætter tendensen i det indbyrdes opgør til udmærkede odds 1,77.

Lørdag kl. 16.00
Crystal Palace - Liverpool
2
1,48 @ Unibet

Crystal Palace er inde i en dårlig gænge med bare én sejr i de sidste fem kampe som lidt af en maveplasker oven på den fornuftige start på sæsonen. Hjemmeholdet er her uden både Connor Wickham og Mamadou Sakho, mens der er tvivl om Wilfried Zaha, som naturligvis er en meget svær mand at undvære.

Liverpool er som en ustoppelig maskine, der har vundet 20 af de sidste 21 kampe i Premier League, mens det seneste nederlag faldt i starten af januar ude mod Manchester City. Både Andrew Robertson og Mo Salah er efter sigende nye folk på en voksende skadesliste hos gæsterne, som dog råder over en vis bredde i truppen.

Det virker måske en anelse naivt at anbefale spil på storfavoritten Liverpool, men The Reds er ganske enkelt uimodståeligt stærke i øjeblikket. Statistiksitet FiveThirtyEight vurderer da også, at Liverpool har 72 procent chance for at vinde. Palace har tabt 10 af 13 hjemmekampe mod The Big Six under Roy Hodgson, mens Liverpool i denne og sidste sæson har vundet 11 af 14 udekampe mod rækkens midterhold.