Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Superligaen: OB sabler Silkeborg IF

Superligaen sætter gang i gruppespillene, og der er vigtige point på spil. Vi er klar med spilforslag til udvalgte kampe

Mandag klokken 19.00
Silkeborg IF – OB
2
2,00 @Unibet

Silkeborg havde nogle minutter i den sidste og afgørende runde af gruppespillet, hvor holdet rent faktisk var sluppet væk fra den håbløse 14. plads, der gør det nærmest umuligt at undgå nedrykning.

Derfor må det da også være mere end hårdt alligevel at ende på den tunge plads og nu skal hive holdet op til rent faktisk at tro på ”det umulige.” Der er 18 point at spille om i gruppespillet, men Silkeborg skal indhente 14 point på SønderjyskE, der vandt i weekenden, for at klare frisag.

Selv om træner Kent Nielsen giver udtryk for, at han tror på det til det sidste, er det nok så som så med den reelle tro på miraklet.

På fuldstændig samme måde må spillerne have det. Det kan meget vel blive at se på banen, hvor det fra spillernes side meget hurtigt kan blive en sæson, der blot skal overstås med tanke på egen karriere og helbred.

OB fik endelige slettet den umådeligt lange stime af kampen uden sejr og kommer nu med fornyet power, hvor missionen nu handler om at gå efter den samlede syvendeplads, der giver retten til at udfordre i Europa.

Fynboerne kommer med gejst og en vished om, at nedrykning ikke er et tema. Det kan meget vel blive nemt at se forskel på de to hold mandag aften. Odds 2,00 på udesejren er flot - oddset har da også være generelt faldende på OB-sejren hen over weekenden, hvor det inden kunne findes til odds 2,10.

-----------------------------------------------------------------
Allerede afviklede spilforslag til Superligaen.

Lørdag klokken 17.00
Hobro IK – AC Horsens
X
3,30 @Danske Spil

Hobro IK har ikke rigtigt muligheden for at indhente hverken Randers eller AC Horsens i gruppespillet, så den altoverskyggende mission er at holde Esbjerg fB nede på den tunge sidsteplads, der resulterer i direkte nedrykning. Derfor tæller hvert point.

AC Horsens kommer fra en pokalskuffelse onsdag, hvor en 1-0-føring blev formøblet til et 2-1-nederlag mod SønderjyskE, der derfor snuppede Pokalfinale-billetten. De meter og den energi, som AC Horsens-spillerne lagde for dagen, kan med skuffelsen lagt oven i sagtens få betydning i en afgørende fase af kampen.

En uafgjort vil passe Horsens ganske glimrende, da de solide forspring til Hobro på 11 point vil forblive med kun fem runder og 15 point at spille om tilbage.

Hobro IK er Danmarksmester i uafgjorte kampe og er efter 2-2 mod Lyngby nu helt oppe på 14 uafgjorte i sæsonen. Ni af de kampe har været på hjemmebane. Det kan meget vel blive til 10 på lørdag.

Læs alle optakter til Superliga-kampene her

Søndag klokken 18.00
FC Nordsjælland – FC København
Begge hold scorer
1,54 Unibet

FC Nordsjælland blev i den grad sat på plads i seneste runde af FC Midtjylland, der vandt 1-0 men kunne have vundet større.

Det er en sjældenhed, at FC Nordsjælland ikke kommer på måltavlen i en Superliga-kamp. Faktisk skete det kun tre gange i hele grundspillets 26 spillerunder.

FC København er pointmæssigt kommet perfekt fra start med sejre over Lyngby BK og Randers.

Ser man bort fra anden halvleg mod Randers har FC København vist stor styrke og et flydende, chanceskabende spil. FC København har i tidligere kampe mod FC Nordsjælland scoret i otte af de seneste ni møder, og med den fart Solbakkens mandskab har på er det svært at forestille sig, at det ikke bliver til mål på søndag.

Læs alle optakterne til denne rundes Superliga her