Spilforslag til Superligaen: Målscorerspil femdobler indsatsen
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til Superligaen: Målscorerspil femdobler indsatsen

Vi er klar med spilforslag til den aktuelle runde i Superligaen.

Fredag kl. 19.00
FC Nordsjælland - OB
2 (AHC -0,5)
1,93 @ bet365

Humøret har været usædvanligt højt i Ådalen denne uge, hvor Striwerne har fejret holdets største sejr i Superligaen siden 6-0-sejren hjemme over AaB i 2010. Fynboernes problem har bare været, at tømmermændene efter festen har været for hårde. OB har nemlig blot én gang i denne sæson vundet to kampe i træk - og det skete tilbage i 2. og 3. spillerunde.
Omvendt har FC Nordsjælland ikke tabt to kampe i træk siden april 2017, hvilket selvfølgelig ikke taler for at spille i retning af OB, da Farum-holdets første kamp i år gav et 1-2-nederlag til SønderjyskE. Den slags er naturligvis bare statistik fra fortiden, selv om den formentlig siger lidt om en stærk psyke hos FC Nordsjælland samt en manglende vindermentalitet hos OB.
Det er dog mindst lige så relevant, at FC Nordsjælland ikke formåede at køre 1-0-føringen hjem mod et SønderjyskE-hold, som især udstillede Farum-holdets svagheder på indlæg. Samtidig var det bemærkelsesværdigt, at Ernest Asante ikke lykkedes med at slette minderne om topscorer Emiliano Marcondes, der blev solgt i vinterens transfervindue.
Anderledes med Anders K. Jacobsen, som lignede sig selv fra karrierens højdepunkter med et hattrick, hvor det ene mål så mere legende let ud end det andet.
Premierenederlag eller ej, så er FC Nordsjælland naturligt nok favoritter på hjemmebane mod OB. Men når odds på 1-tallet kryber under 2,00, tipper værdien altså over til gæsterne, som i øvrigt har vundet syv af de sidste otte indbyrdes opgør mod de nordsjællandske tigre.

Søndag kl. 12.00
FC Helsingør - AC Horsens
Simon Okosun scorer
5,30 @ Danske Spil

FC Helsingør knækkede på en måde mod OB, som ikke er set siden 1-5-nederlaget til AGF i september. Dén kamp blev efterfulgt af et par snævre 0-1-nederlag til AaB og Brøndby, men selv om 1-6-snitteren til OB får træner Christian Lønstrup til at stramme holdet op i defensiven, så bliver det svært at holde AC Horsens fra at score.
Den Gule Fare var måske ikke livstruende på hjemmebane mod FC Midtjylland, men holdet viste dog tænder ved flere lejligheder - og selvfølgelig især på dødboldene. Her kommer FC Helsingør til kort mod de jyske giganter, som fremtvang syv hjørnespark mod FC Midtjylland.
FC Helsingør er blandt de hold i ligaen, som får flest hjørnespark imod sig, og det kan være den rene gift for et hold, der gennemsnitligt måler under 184 centimeter i højden, når modstanderholdet råder over eksempelvis den 197 centimeter høje Simon Okosun.
Midtbanespilleren vandt de fleste af sine dueller i luftrummet som hjemmeholdets bedste spiller, der også flere gange var involveret i farlige episoder i målfeltet. I løbet af kampen satte FC Midtjylland så den tidligere AC Horsens-stopper Bubacarr Sanneh til at tage Okosun ud af kampen, men den mulighed har FCH-træner Christian Lønstrup altså ikke.

Søndag kl. 14.00
Randers FC - Hobro
Under 2,5 mål
1,80 @ bwin

Randers indledte 2018 med sæsonens største nederlag, da FC København slog kronjyderne med 5-1 i Parken. Og selv om nederlaget var ventet, så er det naturligvis aldrig sjovt at tabe så stort i det, der var fjerde nederlag på stribe med en målscore på 3-15.
Alene derfor kan det virke risikabelt at satse på et målfattigt opgør her, men argumenterne er alligevel flere. For det første var Randers mere end almindeligt uheldige mod FC København, hvor målmandsdrop og et bizart selvmål hjalp storfavoritterne på vej i Parken.
For det andet har Randers optrådt anderledes disciplineret på hjemmebane, hvor kun 2 af 9 kampe er gået over linjen på 2,5 mål. Og for det tredje har søndagens modstander altså ikke fremstået helt skarpe i de seneste runder.
Årets første kamp gav et 0-1-nederlag til AGF, og dermed har Hobro blot vundet én af de sidste seks kampe, hvor holdet er gået fra banen uden at score i halvdelen. Det hænger selvfølgelig især sammen med en måltørke hos topscorer Pål Kirkevold, som ellers har brugt vinterpausen på at lægge nok et lag på den i forvejen imponerende fysik.
Men så længe Kirkevold ikke scorer mål, fremstår netop Hobro - sammen med Randers - som et af ligaens mindst potente hold offensivt. Og med premierenederlag til begge hold er viljen til at blæse til angreb fra kampens start måske også til at overse.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.