Spilforslag til Superligaen: Randers er stærke uden for top fire
Fredag kl. 19.00
EfB - Hobro
Adrian Petre scorer
2,70 @ Danske Spil
Der er gode chancer for mål, når EfB i aften tager imod Hobro. I holdenes seks tidligere opgør er der således scoret hele 28 mål, hvilket giver et snit på 4,6 mål per kamp. Og i den aktuelle sæson har Hobro lukket hele 15 mål ind i seks udekampe.
Med tre scoringer som udbytte af otte kampe fra start samt fire indskiftninger er Adrian Petre mit bud på manden, som skal udnytte den gyldne målmulighed for hjemmeholdet. Den 20-årige rumæner leverede 28 mål i 29 kampe for UTA Arad i hjemlandet, før han i sidste sæson vekslede 17 startpladser og syv indskiftninger til 13 mål for EfB i 1. division.
Odds 2,70 er ingen eksplosion af værdi, men i en kamp, hvor chancerne for mål er gode, er det godkendt på hjemmeholdets vel nok farligste mand, som også scorede i tirsdagens kamp for det rumænske U/21-landshold.
Trupnyt:
Hobro er stadig hårdt ramte med Pål Alexander Kirkevold, Edgar Babayan, Yaw Amankwah, Jacob Tjørnelund og Danny Olsen på skadeslisten, mens Emmanuel Sabbi i det mindste er tilbage i truppen her. Hos EfB vender Agus Garcia tilbage fra karantæne, mens Daniel Anyembe og Rafael van der Vaart fortsat sidder ude med Adnane Tighadouini som den nye mand i lazarettet.
Søndag kl. 12.00
Vendsyssel FF - AC Horsens
X
3,40 @ Betfair
Vendsyssel kom ned på jorden igen efter 2-1-sejren over FC København, da FC Midtjylland sendte oprykkerne fra Herning til Hjørring med et 0-3-nederlag ombord. Resultatet ændrer dog ikke ved, at kun Brøndby og AaB har slået Vendsyssel på Nord Energi Arena, hvor statistikken hedder 2-2-2 efter sæsonens første seks kampe.
AC Horsens er svære at blive kloge på i en sæson, hvor en udesejr på 2-1 over Brøndby er blevet fulgt op af et nederlag til EfB med samme cifre. Og selv om AC Horsens faktisk har hentet flere point ude end hjemme hidtil i sæsonen, så har de tre nederlag ude til SønderjyskE, FC Midtjylland og OB med den samlede målscore på 0-9 også vist, at holdet langt fra er usårlige på fremmede baner.
Jeg forventer et kampbillede, hvor begge hold i første omgang vil fokusere mere på ikke at indkassere mål, end de selv vil jagte scoringer. AC Horsens har leveret et par spektakulære sejre på udebane i denne sæson, men med bare seks sejre i de sidste sæsoners 24 udekampe er holdet til at tale med på afstand af CASA Arena Horsens. Alt kan ske, og netop derfor ligner odds 3,40 på X’et faktisk den mest fornuftige betaling på søndagens tidlige kamp.
Søndag kl. 14.00
Randers FC - SønderjyskE
1 (DNB)
1,66 @ Unibet
Randers gik til landskampspause med et 0-4-nederlag til FC København i bagagen, og dermed har kronjyderne altså tabt til samtlige af sidste sæsons top 4-hold i år. Til gengæld har Randers ikke tabt til nogle af de øvrige hold i en sæson, hvor Thomas Thomasbergs drenge især på eget græs har set solide ud med 11 point og fire clean sheets i fem kampe efter premierenederlaget til Brøndby.
SønderjyskE tog en pæn skalp med 3-0-sejren over Vejle, som dog var svækkede ved at spille med 10 mand i det meste af kampen efter en tidlig udvisning. Sejre er naturligvis altid gode, men i tilfældet med SønderjyskE er det næsten lidt ambivalent. De lyseblå har således ikke vundet to kampe i streg siden april/maj.
SønderjyskE er svage på udebane, hvor 4-2-sejren over Brøndby står som den enlige undtagelse blandt fire nederlag og et enkelt uafgjort resultat. Randers har blot tabt én af de sidste 10 kampe på eget græs og bør stå med gode kort for at vinde her. De to holds kampe er dog traditionelt ret tætte, så jeg garderer for X’et ved at spille 1-tallet som et draw no bet-spil, der giver indsatsen retur i tilfælde af uafgjort.