Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Superligaen: Svensker med selvtillid

Vi stiller skarpt på søndagens udvalg af kampe fra den danske Superliga.

Søndag kl. 12.00
AC Horsens - Vendsyssel FF
Under 2,5 mål
1,82 @ Danske Spil

AC Horsens indledte foråret med at slide sig til et 0-0-resulat foran sølle 1.400 tilskuere i Hobro. Kampen gav ingen indikationer om, at Bo Henriksen har brugt vinterpausen på at ændre det spillemæssige indtryk hos De Gule, som fortsat har det primære fokus på en solid defensiv.

Det samme kan for så vidt siges om Vendsyssel FF, som sjældent går helt ned med flaget. Den ubekendte faktor her er, at nordjyderne har handlet flittigt ind i vinterpausen, hvilket også gav hele fire debutanter i forårets premierekamp, der gav et 0-1-nederlag til FC Midtjylland.

Odds 2,20 er umiddelbart højt på 1-tallet, men med 1-6-3 på hjemmebane har AC Horsens ikke overbevist om, de er til at stole på. Jeg går derfor efter en målfattig kamp mellem to hold, der først og fremmest har fokus på defensiven. Odds 1,82 ligner et fair bytte for en målfattig kamp mellem to hold, der hellere vil holde skansen defensivt end satse butikken offensivt.

Søndag kl. 16.00
Randers FC - FC København
2
1,77 @ NordicBet

Randers leverede et taktiske mesterstykke af en præstation, da kronjyderne indledte foråret ved at vinde 3-0 ude over AaB i en sejr, der ikke var et mål for stor. Både taktisk og niveaumæssigt er opgaven her dog en helt anden for Randers, som har det svært på hjemmebane imod rækkens tophold.

Til disse hører FC København, som satte en streg under forskellen på top og subtop ved at sende OB hjem fra Parken med en sæk på 1-6. Robert Skov – der også fik en anbefaling som målscorer herfra – scorede et hattrick, mens det måske mest skræmmende er, at hverken Dame N’Doye eller Viktor Fischer var en del af FCK-truppen.

Det psykologiske spil mellem FC København og udfordrerne fra FC Midtjylland kører allerede på højtryk, hvilket kun skærper FC København. Løverne har også den fordel, at Europa League ikke længere forstyrrer, mens Randers altså ikke har vundet en hjemmekamp mod et top 6-hold i de sidste 19(!) forsøg. Hestene sparkede fra sig mod AaB, men FC København er for stor en mundfuld, så jeg går med 2-tallet til odds 1,77.

Søndag kl. 18.00
EfB - Brøndby IF
Simon Hedlund scorer
4,50 @ Danske Spil

Simon Hedlund fik en forrygende debut for Brøndby, da han tiltvang to straffespark og lagde op til et enkelt mål i den medrivende 3-3-kamp mod FC Nordsjælland. Især Hedlunds hurtige løb i dybden give anledning til panderynker hos EfB, som holdt åbent hus i forsvaret de sidste måneder op til vinterpausen.

Med 0-2-nederlaget til AGF i forårspremieren har EfB lukket 14 mål ind i de sidste syv kampe, hvor det blev én gang er lykkes for vestjyderne at holde målet rent. Samtidig er Brøndby endnu ikke gået målløse fra eneste af sæsonens 10 udekampe, som samlet har indbragt de blå/gule 21 scoringer.

Vurderet ud fra statistikkerne er Simon Hedlund ingen typisk målræv, men han plejer at være god for en håndfuld mål per sæson. Og her står han altså til en startplads som angriber på et chanceskabende Brøndby-hold imod et gavmildt EfB-forsvar, mens svenskerens selvtillid må formodes at være i top.

Mikael Uhre er duoens målfarlige afslutter, men giver også markant lavere odds end Hedlund som målscorer. Danske Spil har nemlig løftet sidste rundes tilbud fra 3,80 til 4,50, som ligger et pænt stykke over markedets gennemsnit. Svenskeren får derfor en værdibaseret anbefaling som målscorer herfra, mens det i øvrigt kan tilføjes, at samme bookmaker giver 2,75 på endnu en assist af Hedlund.