Spilforslag til Superligaen: Tre skarpe til weekenden
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Spil

Spilforslag til Superligaen: Tre skarpe til weekenden

Rundens håndplukkede spilforslag kommer alle fra kampe spillet i Jylland.

Fredag kl. 19.00
SønderjyskE - Vendsyssel FF
Under 2,5 mål
2,11 @ NordicBet

Det er blevet hverdag i Superligaen for Vendsyssel FF. For mens de to første kampe efter oprykningen gav seks point og en målscore på 6-4, så har nordjyderne blot optjent et point i de sidste tre kampe. Bedre ser det ikke ud for SønderjyskE, som med mandagens nederlag til EfB tabte med præcis 0-1 for tredje gang i en sæson, der samlet har kastet fire point af sig.

Begge hold er gået fra banen uden at score i to af de sidste tre kampe, og efter tre målrige kampe i starten af sæsonen er de sidste par kampe for Vendsyssel gået under linjen på 2,5 mål. Det samme er sket i fire af fem kampe for Sønderjyske, som i øvrigt spillede til under 2,5 mål i 56 procent af alle hjemmekampe i sidste sæson.

Vendsyssel har indtaget Superligaen med charmerende fodbold, mens SønderjyskE råder over en spændende angriberduo i form af Mart Lieder og Mads Hvilsom. Ingen af delene har dog givet det store målmæssige afkast på det seneste, og set i det lys ser odds 2,11 generøst ud.

Søndag kl. 16.00
AGF - FC København
0-1, 0-2 eller 0-3
3,20 @ bwin

Med målscoren 2-3 har AGF på papiret ligaens stærkeste defensiv og er samtidig det eneste hold i Superligaen, der endnu ikke har tabt i denne sæson. De pæne statistikker kan dog ikke camouflere en spillemæssigt kedelig start på sæsonen, som nåede sit underholdningsmæssige lavpunkt med sidste rundes sovepille i form af 0-0-kampen mod Randers FC.

Omvendt forholder det sig med FC København, som har sprudlet efter det indledende 1-2-nederlag på eget græs til AC Horsens. Siden er alle fire ligakampe vundet med Brøndby som det eneste hold, der har scoret imod et forsvar, der har fået et klart løft med tilgangen af Andreas Bjelland.

AGF har ikke besejret FC København i de sidste ni år. Det sker næppe heller søndag, hvor meget peger i retning af en udesejr. Efter årsskiftet har David Nielsen dog fået sat skik på AGF, som har tabt med præcis 0-1 i tre af fire nederlag. Undtagelsen var snitteren på 1-4 ude mod netop FC København.

FC København har holdt målet rent i de sidste tre kampe på udebane, og hvis ikke torsdagens kamp imod CSKA Sofia - som spilles, efter disse linjer skrives - byder på en ekstraordinær udvikling, ligner enten 1-0, 2-0 eller 3-0 til FC København tre stærke bud på resultatet, som belønnes med pæne odds 3,20 hos bwin.

Mandag kl. 19.00
AC Horsens - AaB
X
3,25 @ Unibet

AC Horsens lagde flyvende fra land med en 2-1-sejr i Parken, men siden har De Gule altså kun hentet to point takket være sene scoringer i hjemmekampene mod Randers og Hobro. Især offensiven ser uskarp ud - og i den seneste kamp blev højrebacken Rune Frantsen så testet som frontløber uden den store succes.

Heller ikke AaB-offensiven virker videre potent. Nordjyderne har dog formået at veksle fem scoringer til 12 point, hvilket vil få enhver kender af Serie A til at nikke anerkendende. Tyske Philipp Ochs gav AaB det håbede løft med sin indskiftning og en følgende scoring imod FC Nordsjælland - men efter to gule kort må han se denne kamp fra tribunen.

Det er faktisk sjældent målfattigt, når de to hold mødes. Den aktuelle form antyder dog, at vi står over for et tæt opgør uden argumenter for mange mål, og så ligger en pointdeling lige for. Jeg finder derfor mest værdi i at spille på uafgjort, hvilket også har været udfaldet i tre af de sidste seks indbyrdes kampe mellem holdene.