Spilforslag til Superligaen: Tro på favoritterne
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Spil

Spilforslag til Superligaen: Tro på favoritterne

Søndag kl. 20.00
FC København - FC Nordsjælland
1
1,68 @ NordicBet

FC København er inde i et hårdt program, hvor man spiller Europa League torsdag aften efter dette blads deadline, så søndagens kamp er den niende på en måned. Løverne har dog rutinen til netop at dosere kræfterne efter det – og med 6-2-0 som udbytte af de foregående otte kampe, kan trætheden altså heller ikke aflæses i resultaterne.

FC Nordsjælland kan drille alle. Holdet vandt med 2-0 over OB i sidste runde, mens man altså også vandt den sidste visit i Parken på et tidspunkt, hvor feriestemningen herskede. Ikke desto mindre står FC København dog med 9-2-2 som udbytte af de sidste 13 kampe hjemme imod Tigrene, mens man har vundet 17 af de sidste 20 Superliga-kampe i Parken.

Markedet reagerer ret kraftigt på FC Københavns kampprogram. Som tidligere anført i Tipsbladet er FC København dog mere end almindeligt skarpe efter netop de europæiske kampe, så når NordicBet topper markedet med 1,68 på 1-tallet, slår jeg til med et spil, selv om hjemmeholdet altså har en kamp fra torsdag i benene.

Søndag kl. 16.00
SønderjyskE - FC Midtjylland
2
2,16 @ NordicBet

Det er ikke hverdagskost i Superligaen, at en cheftræner trækker sig efter en sæsonstart med 16 point som udbytte af de første seks kampe. Det er ikke desto mindre sket med Kenneth Andersen, som overlader roret i FC Midtjylland til Brian Priske.

Trænere alene vinder ikke kampe, men det bliver alligevel spændende at se holdets reaktion på trænerbyttet. For selv om det pointmæssige udbytte i Superligaen har været tæt på perfekt, kan det samme ikke siges om spillet eller kampene i Europa League.

SønderjyskE har fået en jævn start på Superligaen, hvor kun FC København har formået at slå de lyseblå. Jeg har personligt ikke været så imponeret af det spillemæssige indtryk hidtil, så når jeg kører 2-tallet her, hænger det sammen med, jeg vurderer et (formentlig) topmotiveret FCM-hold som stærkere end sønderjyderne.

FC København gav 1,63 ude mod SønderjyskE senest, mens Brøndby gav 1,94. Og FC Midtjylland selv gav 2,03 i gennemsnit. Det virker derfor ganske habilt med odds 2,16 på 2-tallet i et marked med faldende odds, hvorfor jeg slår til her.