Suarez-bid koster bookmaker en halv million!
Illustration
Spil

Suarez-bid koster bookmaker en halv million!

Hos Betsafe kunne man forud for VM få odds 175 på, at Luis Suarez ville bide en modspiller i løbet af turneringen, og det viste sig at være en ren gave, som flere tog imod

Betsafe må til lommerne og udbetale cirka en halv million kroner i gevinster til forudseende gamblere, som havde luret, at Luis Suarez atter engang kunne få problemer med tandsættet.

I tirsdagens kamp mod Italien så det ud som om, at han forvekslede Giorgio Chiellini med en god saftig bøf, og efter at den slags tidligere har kostet ham eksempelvis ti dages karantæne, skulle man tro, at Suarez havde lært sin lektie.

Det troede Betsafe i hvert fald, og det kommer til at koste dem cirka en halv million kroner i gevinster, fordi de forud for VM tilbød odds 175 på, at Suarez ville bide en modspiller i løbet af turneringen. Hele 39 kunder havde lugtet lunten. 

- Som man kan fornemme på det høje odds, så lå det relativt langt ude i vores fantasi, at Suarez atter ville sætte tænderne i en modstander. Her må vi bare sige, at vores kunder har en skarpere sans for psykoanalyse end os. Det må vi så betale prisen for, sukker Thomas Holm, der er oddssætter hos Betsafe.

Suarez slap fra biddet uden en straf fra dommeren, men FIFA er gået ind i sagen og har bebudet disciplinære konsekvenser. Hos Betsafe forventer man en rekordlang karantæne til Suarez.

- Det er fuldstændig uhørt, at en mand render rundt og bider på en fodboldbane. Den slags afvigende adfærd kan FIFA og VM-turneringen simpelthen ikke holde til. Derfor tror vi ikke blot, at Suarez sendes hjem fra VM, vi tror heller ikke, at han får lov at spille flere landskampe i 2014, lyder det fra Thomas Holm.

Hvor lang karantæne idømmes Luis Suarez af FIFA?
Får ikke lov at spille flere landskampe i 2014          1,55
Får lov at spille landskampe igen i 2014                 3,10
Karantæne under resten af VM                               5,25
Ingen karantæne                                                     10
Udelukkes permanent fra landsholdsfodbold          50

Også hos Bet25 spekulerer de i en længerevarende karantæne til Luis Suarez, der som minimum synes færdig ved VM. De forventer en mindst lige så hård straf som Mauro Tassotti fik for sin albue i 1994; otte spilledages karantæne.

- Hele verden bander og svovler over Luis Suarez’ handlinger, så FIFA får svært ved ikke at give ham en meget lang karantæne. Til gengæld tror vi, der bliver stille omkring hans klubfremtid nu – nok laver han utrolig mange mål, men de overskygges totalt af de konstante usympatiske handlinger. Vi er i hvert fald overbeviste om, at han ikke har nogen fremtid i den italienske Serie A, siger oddssætter hos Bet25.dk, Frederik Skov.

Hvor mange kampes karantæne får Luis Suarez
8 spilledages karantæne eller flere 2.00
1-4 spilledages karantæne 2.75
5-7 spilledages karantæne 3.50
Ingen karantæne 50.00