Spilforslag trav: Derbyvinder jagter ny sejr til dobbelt op i totalisatoren
Løbsdagen kan følges LIVE på derby25.dk samt fasttrackracing.dk fra kl. 15.25.
Fredag kl. 16.25
3. løb: 5 Cutty Sark
Spilanbefaling: Vinder & Plads
Spil med på derby25.dk
Cutty Sark er en hest, som jeg på et tidspunkt var medejer af, så jeg kender den indgående, og følger den naturligvis tæt i hver eneste start. Der er tale om en lille slider med en god vilje, men den mangler noget starthurtighed, og kommer derfor til at sidde et stykke nede i feltet undervejs.
Denne gang har Cutty Sark et fint startspor fire, og den kan godt lide den store Billund-bane med en omkreds på 1200 meter, Danmarks længste. Her vandt Cutty Sark sin første start for Aalborg-træner Mads Hviid Nielsen på en forrygende slutspeed.
Løbet er forbeholdt heste, som har tjent max 230.000 kr., og Cutty Sark er meldt fint ind med sine 210.145 kr. Rammer Mads Hviid Nielsen en god rygposition i andet eller tredje par udvendigt, så runder Cutty Sark mange – alle? – til slut. Spil Vinder og Plads. Der er gode heste med i løbet, så et vinderodds på 8-10 gange pengene er ikke utænkeligt.
-----
Fredag kl. 16.43
4. løb: 7 Evita
Spilanbefaling: Vinder & Plads
Spil med på derby25.dk
Lad os få det på bordet med det samme; jeg er medejer af 7 Evita, som starter i 4. løb – Aveve Hoppesprinten 2020 – på Billund Trav fredag eftermiddag. Det er en mægtig fin hest, som har været ekstremt uheldig i denne sæson.
Lad os kigge på starterne. 19. juni vinder Evita let en prøve til Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix. I finalen bliver hun påkørt af en konkurrent, da hun er på vej til spids. Kæmper sig tilbage som femte. 27. juli til spids fra startspor 8, slået reelt af Eenymeenyminymoe. 14. august anden til samme hest fra elendigt startspor i Derbyprøven. Havnede i dødens i
Dansk Hoppe Derby, hænger med hjem til en præmie.
I Billund er der seks heste bag startbilen i første række på sprint. Evita starter altså inderst i anden række, og har ryg på en af E-årgangens hurtigste startere, Ebony Blåbjerg. Ryg på dén så længe det giver mening, og så ud til angreb. På Billunds ekstremt lange opløb bliver der som regel hul.
Og ja, ”Evitas onde ånd” Eenymeenyminymoe er med igen. Den har nummer 8, er tippet vinder i Fast Track-baneprogrammet, og bliver sikkert favorit i spillet.
Den er god, men på et eller andet tidspunkt må Evitas manglende racing luck altså stoppe, og det kunne godt blive hér. Igen kan man nok forvente 8-10 gange pengene i Vinder-spillet, men gardér med lidt Plads-spil, hvor Evita ”bare” skal blive mellem de tre første, før der er gevinst.
-----
Fredag kl. 17.23
6. løb: 4 Extreme
Spilanbefaling: Vinder
Spil med på derby25.dk
Årets udgave af Billunds Sprintermester er blevet udsat nogle måneder pga. Covid-19. Billund Travs største løb plejer at blive kørt i maj eller juni, men nu er det altså i starten af oktober.
I mellemtiden er Jydsk 4-årings Grand Prix i Aarhus og Dansk Trav Derby på Charlottenlund Travbane i København blevet afviklet – og begge storløb er vundet af hesten Extreme med den levende Lunden-legende Steen Juul i sulkyen.
Extreme er ekstrem hurtig fra start, og har vundet mange af sine løb fra spids. Startstedet på sprinterdistancen i Billund er dog midt i et sving, hvilket giver en stor fordel til de inderste startspor. Og indvendigt for Extreme sidder to gode svenskere, hvoraf Usain Töll nok tager spids direkte for topkusken Wilhelm Paal.
Det er ikke sikkert, at Paal er specielt godt pålæst omkring Extreme, men Steen Juul må hægte sig på som en anden Zenon Jaskula, og så speede forbi til slut. Formen er i zenit på Extreme i hvert fald, og jeg anbefaler at spille vinder. Forvent et odds i underkanten af 2 gange pengene.
Du kan finde flere spilinformationer på https://www.fasttrackracing.dk/