Elevatorklubben vil op igen

En solbrændt prins Henrik hilser smilende på Peter Kristensen, der har spillet over 300 kampe for Fremad Amager. Vi er i Idrætsparken i København den 11. juni 1972. Anledningen er det års pokalfinale, hvor danmarksmestrene fra Vejle med en ung Allan Simonsen på banen besejrer 2. divisionsholdet Fremad Amager 2-0. Surt for amagerkanerne, men finaledeltagelsen sendte dem dog ud i Europa, hvor de desværre røg hurtigt ud efter to uafgjorte kampe mod et albansk hold. Det sjove er, at Fremad Amager dermed er det hidtil eneste ubesejrede danske hold i Europa.

Billedet fra pokalfinalen hænger indrammet i Fremad Amagers gulstenede klubhus, der blev indviet på Sundbyvestervej i 1974, da arbejderklubben atter rykkede op i landets bedste række. På væggene ses andre fotos fra denne glorværdige tid. Især bemærker man de unge, jublende Fremad-spillere Frank Arnesen, Søren Lerby og Ivan Nielsen, der som bekendt senere blev nøglefigurer på 80'er-landsholdet.

Konkurs og nedrykning

Året efter, i 1975, åbnede klubben sin nye, fine tribune i Sundby Idrætspark. Den står der stadig, men i dag er den ikke længere ramme for stjernespillere. Fusionen FC Amager, en overbygning fra 2008 mellem Fremad og to andre Amagerklubber, endte med hurtig konkurs og tvangsnedrykning til Københavnerserien.

Nu ligger Fremad Amager så på andenpladsen i Danmarksserien, og i lørdags var der topkamp i Sundby Idrætspark. Frederiksberg Boldklub (FB) var på besøg. Næsten 800 tilskuere vidner om, at Fremad stadig har en varm plads i mange hjerter herude på Amager.Fremad sportschef, Carsten Salomonsson, sidder på udskiftningsbænken før kampen, mens spillerne varmer op inde på banen. Han ser sammenbidt, men selvsikker ud. Efter den kaotiske konkurs er klubbens organisation atter klar til at avancere, og spillermaterialet er godt, siger han. Tilmed står tre-fire større sponsorer klar, hvis altså der står divisionsbold på programmet næste sæson."Vi tænker ikke på andet end oprykning, vi har ingen plan B. Rykker vi ikke op, vil Fremad selvfølgelig bestå, men det vil være en fiasko. De fleste er vist enige om, at vi er rækkens bedste hold, og jeg mener ikke, der er tvivl om, at vi rykker op," siger han.

Den gode stemning

Syv kvarter senere står der imidlertid to runde nuller på måltavlen. Det blev en fæl, målløs kamp, som Fremad snildt kunne have tabt. Med blot to point i de seneste tre kampe nærmer rækkens øvrige tophold sig, og Fremad, der nu blot har et point ned til tredjepladsen, lignende ikke et hold, der uden videre besejrer de resterende fire modstandere.

Vi så ganske vist en god fight og et rigtig solidt forsvar ledet af den tidligere Superliga-spiller for HB Køge Mikkel Christoffersen. Venstre back er den tidligere FC Nordsjælland-dreng Simon Richter. Men uha, Fremad savnede idéer og kvalitet i angrebsspillet. Alligevel burde et straffespark i overtiden have sikret de tiltrængte tre point, men gæsternes dygtige målmand, Lasse Krogh, parerede skuddet ude ved sin venstre stolpe. Denne weekend, lørdag kl. 14, gælder det så Ledøje-Smørum på udebane, og det er vel at mærke uden styrmand Mikkel Christoffersen, der i frustration sikrede sig et rødt kort lige før slutfløjtet. Men formanden for klubbens fanklub De Blå Hvide Engle, Brian Nielsen, er ikke synderligt oprevet. Under kampen sidder han stilfærdigt og hygger sig med de andre tilhængere og taler med de to lystige mænd, der iført Fremad-trøjer griner, råber og drikker kolde fadøl, mens de sælger merchandise i en lille bod helt nede ved banden.

Vi stopper ikke!

Brian Nielsen har haft sin gang i klubben, siden han var barn, og har derfor været vidne til Fremad Amagers rutscheture op og ned i rækkerne. Han har set de gamle storspillere, der foruden de allerede nævnte tæller navne som Henrik Andersen, Miklos Molnar og Mads Junker, mens trænerbænken har været besat af kapaciteter som Michael Schäfer, Torben Storm, Benny Johansen og Jacob Friis-Hansen, og Brian Nielsen har været med under den seneste tur i den bedste række, i 1994.

"Vi har de bedste spillere i rækken, men nok ikke det bedste hold. Efter konkursen har vi fået mange nye spillere, og de har ikke helt fundet hinanden endnu. Men øen herude tørster efter at få et storhold igen. Det får vi også, men der er stadig lang vej. Skulle det glippe i år, tager vi en sæson mere. Fremad Amager er noget helt specielt, det er øens hold, så man stopper jo ikke bare!"At Fremad Amager har en unik status på Amager, er ganske vist. Trods klubbens nedture i sine første 101 år ifører de fleste herude sig en stolt mimik, når man spørger om Fremad.

Øllerne med hjemmefra

Der er andre klubber på øen. AB Tårnby, Kastrup Boldklub, B1908, m.fl. B1908, der spiller i 2. division, trækker omtrent 150 tilskuere pr. hjemmekamp. Så det er nok ikke helt skævt at sige, at Fremad er hovedklubben på Amager.

"Det er en arbejderklub med en helt særlig ånd. Sådan har det altid været. Her får du som regel lov til at tage dine egne øl med ind på stadion. Traditionen er, at farmand kunne tage et par øller med i inderlommen, når han gik over for at se fodbold efter arbejde. I positiv forstand er dette en klub, hvor man kan drikke og hygge. Det er i hvert fald ikke Akademisk Boldklub, haha."Denne specielle arbejderstemning, der er i Fremad, blev beskrevet i en af historiens bedste danske romaner, Hans-Jørgen Nielsens "Fodboldenglen" fra 1979. Hvor mange klubber kan lige prale af at være omdrejningspunkt i et litterært mesterværk? Det Amager, vi hører om i bogen, er det gamle Amager. Den ene hovedpersons far er fanatisk tilhænger af Fremad Amager og arbejder på B&W, der engang var storsponsor for klubben. Kommunismen trives i øens mange etageejendomme, og fodboldspillet er en måde, hvorpå arbejderne kan banke overklassen på plads. Det kollektive samspil, som arbejderklubberne indfører, minder om fællesskabet ved samlebåndet på fabrikken, skriver Hans-Jørgen Nielsen.

Amagerkanske muskler

I "Fodboldenglen" kan man læse følgende maleriske beskrivelse:

"For alle er Fremads førstehold "vores førstehold". Mens jeg spiller der, er det røget helt ned i tredje division, efter det i fyrrene har været mellem de bedste i første. Hjemmepublikummet har ikke svigtet, vi er der stadig, lige talrige og lige hengivne, landets mest "fanatiske" håner man os. Holdet er heller ikke just kendt for poleret, teknisk fodbold, stilen er kæmpende og muskuløs, vokset ud af omgangsformen i gårde som vores, amagerkansk helt ud i spillernes gestik, når de skal tilkendegive deres mening om dommeren eller en modspiller."Beskrivelsen passer stadig. Inde på banen angriber nutidens Fremad-spillere muskuløst. Indskifteren Jesper Hansen ligner mere en veltrænet bokser end en boldspiller. Mikkel Christoffersen, der ellers minder om en langhåret akademiker, har tilsyneladende også lært lektien, da han som nævnt gør sig fortjent til et direkte rødt kort. "FB står ret defensivt. Men med så mange tilskuere vil vores hold fremad for enhver pris. Dét er indstillingen. Du stiller dig ikke ned og spiller defensivt, når der sidder 900 mennesker og ser på, så får du ballade, sagt på en pæn måde," siger Brian Nielsen. Han uddyber:"Man kører stadig på de gamle dyder herude i Fremad, troskab og fællesskab. Når klubben leder efter nye spillere, skal det være nogle, der forstår klubbens ånd. Man skal passe ind: Ingen fine fornemmelser, men derimod masser af fight. Sådan er Amager jo også bygget op [tankestreg] af fight."

Ånden lever videre

At Amager er opbygget af fight, bekræfter lederen af Museum Amager, Maibritt Bager, dog med lidt andre, mere stilfærdige ord:

"Herude er man bevidst om sig selv og de kvaliteter, øens historie rummer. Man er stolt af at bo på Amager. Det er noget andet end at bo i København. Der har været et samspil mellem København og Amager, men Amager var et landbrugsland, som man kaldte "Københavns spisekammer", fordi øens bønder kom med madvarer til storbyen. Men så kom udflytningen, der hører med til hele fortællingen om industrialiseringen. Øen fik nye beboere. Alle industrierne på Østamager gjorde det muligt at bosætte sig herude som arbejder. I dag er Amager så blevet et bysamfund, men ånden og sammenholdet fra dengang lever videre herude." Brian Nielsen forklarer sammenholdet sådan: "Vi er en ø, ganske enkelt. Derfor er der dette sammenhold. Og havde vi haft et bryggeri, så havde vi kappet broerne ind til København, haha. Hvad skal vi bruge resten af Sjælland til? Vi satser på det lokale - der bor jo efterhånden 260.000 herude. Og tænk, når bare ti procent af dem begynder at komme til Fremads kampe."