Foto: Getty Images
Superliga

AaB er reddet fra konkursfare, men...

LEDER: AaB er reddet fra konkursfare, men det er naivt at tro, 45 millioner kroner med et snuptag gør AaB til en force i dansk fodbold, mener Tipsbladet Prints chefredaktør Troels Bager Thøgersen.

DETTE ER EN LEDER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 24. MARTS 2023

AaB har været tæt på afgrunden, men med to måneder tilbage af Superliga-sæsonen fik nordjyderne torsdag langt om længe vished om, at man ikke falder hele vejen ned på bunden af kløften, hvis man rykker ned.

For efter et halvt års venten blev samarbejdet endelig præsenteret torsdag morgen, hvor den tyske virksomhed SSE22 med den tidligere landsholdsspiller Thomas Hitzelsperger trådte frem som investorerne, der sammen med de nuværende aktionærer sikrer millionerne til driften på kort sigt.

Det er nogle interessante folk med fodboldfaglig ballast, der køber en pæn bid af AaB, og meget vel kan blive hovedaktionærer inden for en relativt kort tidshorisont.

Vi kan slå op på side 26 i denne udgave af Tipsbladet og konstatere, at AaB ligger sidst i Superligaen med 15 point og har otte point op til AC Horsens over nedrykningsstregen.
Rykker AaB ud, vil det være første gang siden landsholdets hærgen ved VM i Mexico i 1986, at AaB ikke ligger i Danmarks bedste fodboldrække.

Det er slemt nok i sig selv, men hvis problemet blot var en enkelt mareridtssæson, hvor alt gik skævt, og udsigten var en omgående retur til Superligaen, skulle AaB såmænd nok overleve det med lidt skrammer i lakken og selvforståelsen.

Desværre for AaB er problemerne langt værre end blot en pinligt dårlig pointhøst, noget der nærmest ligner uvilje til at score mål, og en enormt skuffende indsats af en af klubbens dyreste førsteholdstrupper nogensinde.

Med de nye ejeres ankomst ser en omgående retur til Superligaen i næste sæson sandsynlig ud, hvis AaB som ventet rykker ned, men man kan da godt spørge sig selv, om oddsene for at undgå en tur ned i 1. Division havde været bedre, hvis parterne havde fundet hinanden for tre måneder siden.

Nuvel, nu er overtagelsen sket efter en lang og grundig gensidig research.

Selvom det set på strategisk niveau ikke er vildt, at der er tilsagn om i alt 45 millioner kroner fra de nye ejere og de eksisterende storaktionærer, ser den tyske gruppe med deres fodbold-knowhow ud til at tilhøre den seriøse, erfarne fløj af de enormt mange konstellationer med ambitioner om klubopkøb, der har bevæget sig i europæisk fodbold de seneste 2-3-4 år.

Og der er virkelig meget at rette op på for gruppen, der har Bernard Peters, en tidligere medarbejder og rådgiver i Hoffenheim, Hamburger SV og Werder Bremen, med som en af hovedpersonerne ved siden af den tidligere landsholdsspiller Hitzelsperger.

Lad os se nærmere på de problemer først.

Erik Hamrén blev i mandags afskediget i en af de mest ventede trænerfyringer i årevis, men det er ikke rimeligt at bebrejde svenskeren for de problemer, AaB befinder sig i.
Som jeg har skrevet flere gange i Tipsbladet, forstod jeg udmærket den plan, Inge André Olsen som sportschef og Thomas Bælum som direktør satte gang i, efter man havde afskediget Allan Gaarde i 2019.

AaB skulle have flere unge udlændinge på førsteholdet og presse på for, at de unge hurtigt fik spilletid, blev dygtigere og blev solgt kanondyrt til udlandet, som FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland har formået at gøre i snart det meste af et årti.

Man anede måske uråd for et par år siden, hvor en planlagt kapitaludvidelse til en værdi af 50 millioner kroner kun nåede halvvejs i mål, hvorefter planen om at finde en ny udenlandsk ejer blev opprioriteret.

Men budgettet blev skruet i vejret, ambitionen var at blive fast del af Top 4 i Superligaen, og med de rette indkøb og en idé om, at de nordjyske talenter ville blive endnu bedre af konkurrencen, var forhåbningerne helt i top.

Det gik mere galt, end nogen kunne have forestillet sig.

De indkøbte spillere fungerede ikke i AaB eller i Superligaen, Martí Cifuentes' stop som cheftræner kort inde i 2022 gav et langstrakt og træls forløb, før man fik Lars Friis købt fri af Viborg FF, og man fik ikke solgt de bedste spillere til de enorme beløb, der var hensigten.

Da dampen så gik helt af truppen i foråret 2022 og Lars Friis ikke kunne få liv i holdet, var der ikke tilstrækkelige midler til forstærkninger, ja tværtimod var økonomien så presset, at Mathias Ross blev solgt fra midterforsvaret i september, efter det danske transfervindue var lukket.

Med til historien hører selvfølgelig også, at hitraten på de dyre spillere, AaB har hentet, har været katastrofalt lav.

Det er stadig et mysterium, hvordan en trup med Lucas Andersen, nyindkøbte Nicklas Helenius og Iver Fossum for ikke at tale om sidste sommers nytilførsler Allan Sousa og Louka Prip kan virke så lammet offensivt.

Men det må vi konstatere, at holdet er både i det åbne spil, i chanceskabelsen og da især på målkontoen med 18 mål i 22 kampe, heraf 6 mål i 9 kampe, siden man i slutningen af efteråret vandt 2-0 i Lyngby.

Sportschef Inge André Olsen blev fyret sidste efterår, og jeg kan ikke bebrejde de AaB-fans, der også spørger højlydt, hvilket ansvar direktør Thomas Bælum har.

AaB er som fanget i et sort hul, hvor intet positivt og ingen nye greb fra Lars Friis eller Erik Hamrén har kunnet undslippe i den enorme nedtur, AaB befinder sig i.

Truppen virker udbrændt, fremtiden er særdeles uvis, og det er meget svært at se det ende andre steder end i 1. Division, selvom det tyske opkøb og den mulige overtagelse af aktiemajoriteten i de kommende år giver mere ro.

De tyske euro giver her og nu de nødvendige midler til at overleve en nedrykning, men man forstår altså ikke Superliga-fodbold anno 2023, hvis man tror, tilsagn om 45 millioner kroner forandrer ret meget i sig selv.

Skal de nye tyske medejere have placeret en lang række unge spillere i Aalborg? Køber de sig ind i andre klubber, som AaB skal samarbejde med? Hvad er det, man kan med talentarbejde og fodboldforretning, AaB ikke kunne før de seneste års katastrofale satsning på at blive en storsælgende klub ved at indkøbe flere unge udlændinge?

Som altid skal vi se, hvordan de gode intentioner udmønter sig i konkrete handlinger, og det er mere end naivt at tro, at pengene i sig selv forandrer specielt meget, eller at de nye ejere finansielt kan måle sig med dem, vi ser i Superligaens aristokrati.