Hånd på eller ej? Her er EM’s vigtigste regler

Endnu en slutrunde står for døren, og for anden gang i træk er det med dansk deltagelse.

Denne gang skal Danmark anført af landstræner Kasper Hjulmand forsøge at nå langt til EM, hvor Danmarks tre gruppekampe spilles i København.

Før slutrunden er der flere regler, der er vigtige at kende i forhold til spillet på banen samt det omkring landsholdene, og dem kommer vi her, så du er helt klar, til når det går løs med EM 2020, som jo spilles i 2021 på grund af coronapandemien.

CORONAREGLER

Apropos coronapandemien kommer vi ikke uden om, at det har sat sit aftryk på denne slutrunde.

Du har måske bemærket, at de forskellige landshold har kunnet udtage 26 spillere til slutrunden, altså tre flere end normalt. Det skyldes, at man skal kunne have noget at vælge imellem, hvis corona rammer i trupperne. Der må stadig “kun” sidde 12 mand på bænken.

Samtidig er det muligt for de 24 lande at udtage en erstatning for en af de 26 spillere helt frem til 24 timer før den pågældende nations åbningskamp, hvis en spiller rammes af en skade (der vurderes at holde vedkommende ude af slutrunden), sygdom som f.eks. Covid-19 eller hvis man er nær kontakt til en smittet med Covid-19.

Målmænd kan i tilfælde af skade eller sygdom frit udskiftes i løbet af slutrunden, selv hvis de to andre keepere er til rådighed.

Hvis en spiller pilles ud af en trup på grund af sygdom eller skade, kan vedkommende ikke komme med igen senere i slutrunden.

Rammes en trup af sygdom, der gør, at flere skal isoleres, skal en kamp spilles, så længe der er 13 spillere – inklusiv én keeper – til rådighed. Hvis der ikke er mindst 13 til rådighed, kan kampen forsøges afviklet 48 timer senere – måske på et nyt stadion 

Kan der ikke findes et nyt tidspunkt til opgøret, vil UEFA gå ind i sagen, og så vil holdet, der er skyld i, at kampen ikke kan spilles, blive taberdømt.

Under kampene må de forskellige hold lave fem udskiftninger i løbet af tre spilstop (pausen tæller ikke). Går en kamp i forlænget spilletid, får holdene en ekstra udskiftning at gøre brug af og dermed også et fjerde spilstop at lave udskiftninger i.

VAR

Yes, dommeren kan også i denne slutrunde få hjælp af videodommersystemet VAR.

Vi kender det efterhånden herhjemme, men for at opsummere kigger systemet på straffe/ikke straffe, direkte rødt kort/omstødelse af direkte rødt kort, hvis den forkerte spiller har fået et kort samt om der er begået forseelser/har været offside i forbindelse med en scoring. 

REGLEN OM HANDS

Der ændres officielt på reglen om hånd på bolden til den kommende sæson, men der har forud for EM alligevel været lidt præciseringer til dommerne, mens der også er en enkelt regelændring. UEFA’s dommere er instrueret i, at ikke alt hånd på bolden er lig med en forseelse. Dommerne er blevet instrueret i, at de “skal bruge deres sunde fornuft, når det handler om at vurdere armens position i forhold til spillerens bevægelse i den specifikke situation.”

Sagt på en anden måde betyder det, at en arm ikke nødvendigvis er i en unaturlig position, hvis den er lidt væk fra kroppen. Det handler fortsat om skøn, altså en vurdering fra dommerne. Positionen skal vurderes ud fra det, som resten af spillerens krop foretager sig, og hvis positionen ikke er naturlig eller kan retfærdiggøres i forhold til det, er det strafbart.

Det er en strafbar handling, hvis:

– spilleren med vilje rører bolden med armen/hånden, f.eks. ved at bevæge den mod bolden.

– spilleren rører bolden med armen/hånden i en position, hvor spilleren har gjort sig unaturlig bred eller høj.

– hvis man scorer med armen/hånden – også hvis bolden rammer armen/hånden, og man scorer med det samme bagefter. Her gælder kriterier som tidsfaktoren, afstanden til målet og antal boldberøringer.

Det er ikke længere strafbart, hvis man ubevidst rammer bolden med armen/hånden i forbindelse med, at der bliver skabt en chance, der fører til en scoring af en anden spiller.

SÅDAN AFGØRES GRUPPESPILLET

Ved et VM – der er en FIFA-turnering – er det den totale målscore, der tælles først, når det skal afgøres, hvem der ender øverst, hvis to hold har lige mange point i gruppespillet. I en UEFA-turnering som EM er det det indbyrdes regnskab, man først kigger på.

Sådan afgøres pointlighed i gruppespillet:

– Først kigger man på antallet af point i kampene mellem de hold, der er endt med pointlighed.

– Herefter ser man at se på målforskellen i kampene mellem de involverede hold.

– Så kigger man på antallet af mål scorede i kampene mellem de involverede hold.

– Er det tre hold, der er endt med pointlighed, og kan man sortere et enkelt hold fra via de førnævnte kriterier, starter man forfra med de to hold, der er tilbage.

– Kan det stadig ikke afgøres, kigger man på målforskel fra alle gruppekampe mellem de involverede hold.

– Derefter kigger man på antal scorede mål i alle gruppekampe.

– Og så kigger man på, om et hold har vundet flere kampe end de andre.

– Kan holdene stadig ikke adskilles her, begynder det at blive sjovt. For mødes to hold, der er helt lige indbyrdes, i sidste gruppekamp, vil en straffekonkurrence efter kampen afgøre, hvilket af de to hold der ender øverst. Dette kan dog ikke benyttes, hvis mere end to hold ender helt lige, eller holdene ikke mødes i sidste runde.

– Herefter kigger man på antallet af disciplinære point – holdet med færrest vinder (gule og røde kort)

– Sidste og afgørende tiebreaker: Placering på UEFA’s rangliste.

FORLÆNGET SPILLETID OG STRAFFESPARKSKONKURRENCER

På et tidspunkt blev der talt meget om at ændre på straffekonkurrencerne, men de er, som de altid har været.

Det vil sige, at er en kamp helt lige efter 90 minutter, går man videre til forlænget spilletid. Der er hverken “golden goal” eller “silver goal”, og det vil sige, at man spiller to gange 15 minutter mere.

Er det også helt lige her, er det straffekonkurrence. Det ene hold sparker først, derefter følger det andet. Metoden hedder ABAB. Fem spark til hvert hold. Er det også helt lige her, sparker hvert hold et spark, til der er fundet en vinder.