Skulle have bremset FCM og Chelseas model: Udskyder reform til 2021

Hvad har Chelsea, Manchester City, RB Leipzig, FC Midtjylland og en lang række andre europæiske klubber til fælles?

Som indledningen på denne artikel antyder, handler det om klubbernes arbejdsmodeller på transfermarkedet, hvor en række klubber i Europa og på andre kontinenter på forskellig vis samarbejder om at flytte spillere rundt på lejeaftaler og transfers.

Det er den trafik, fodboldens myndigheder og organisationer med FIFA i spidsen gerne vil bremse med nye regler, som skulle have været indført fra juli i år men nu bliver udskudt af coronavirussen.

– Jeg gætter på, at ændringerne tidligst kommer til at ske til januar, og måske bliver det først til næste sommer. Det er kompliceret at ændre på betingelserne for ansættelse af fodboldspillere, som verden ser ud lige nu, siger Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen, der også sidder i bestyrelsen i den europæiske ligaforening European Leagues, til tipsbladet.dk.

– FIFA’s reform af transfersystemet og omkringliggende emner er virkelig positiv og vigtig for fodbolden i Danmark og globalt, og der er ingen tvivl om, at den gennemføres, tilføjer Claus Thomsen.

Vil dæmpe trafikken
Selvom coronavirussen har lagt en dæmper på lovgivnings-lysten og hastigheden i indførelsen af nye regler, er det store ændringer, der er på vej.

Da virussen var ved at tage fart i februar, var man i både FIFA- og UEFA-regi ved at gøre klar til indførelsen af nye regler på transfermarkedet, som skulle have været vedtaget på et møde i FIFA’s øverste råd FIFA Council i marts og indført fra 1. juli 2020.

Det var ligaer, mellemstore og mindre klubber og nationale fodboldforbund, der sammen med FIFA og UEFA, der efter flere års vild eksplosion i priserne på transfermarkedet og antallet af spillere, der skiftede klub per år sagde stop.

Hastigheden på markedet skulle sættes ned, ikke mindst i forbindelse med handler med helt unge spillere både over men også under 18 år.

Og så var man ikke mindst også interesseret i at regulere det stigende antal klubsamarbejder, hvor en ejer eller virksomhed ejer to eller flere klubber, ofte i forskellige lande, og brugte de fordele, der var ved at kontrollere flere klubber på samme tid.

Det var store klubsamarbejder som Manchester Citys med klubber på adskillige kontinenter og Red Bulls med klubber på næsten lige så mange kontinenter, man havde i kikkerten.

Det var også samarbejder i stil med den kendte Udinese-Watford-model, hvor spanske Granada en overgang også var med, og en lang række lignende, ikke så omtalte klubsamarbejder, hvor især større klubber i Europa har mindre samarbejdsklubber i mindre lande, hvor de placerer spillere.

Eksempelvis placerer Brighton og Cardiff fra Premier League spillere i belgiske Union SG og KV Kortrijk.

Interessen strækker sig også til en klub som FC Midtjylland, der jo er ejet af Matthew Benham, der også ejer Championship-klubben Brentford, der som bekendt var tæt på at rykke op i Premier League.

Lige så interessant i denne sammenhæng er FCM’s formaliserede samarbejde med FC Fredericia i 1. divsion, der har sendt adskillige unge FCM-talenter på græs hos Fredericia, for ikke at nævne granvoksne udlændinge som Manjrekar James og Chuma Anene, der blev sendt til Fredericia uden at have spillet for FC Midtjylland først.

Færre lejemål
De nye regler, der skulle have været indført denne sommer men nu er skubbet til 2021, byder på markante ændringer.

Der skal efter planen komme en grænse på tre lejemål fra en klub til en anden per sæson, og så er der diskuteret nye grænser for antallet af lejeaftaler i en klub per sæson. Den oprindelige plan, at man i første sæson måtte leje otte spillere, sæsonen efter syv spillere og fra tredje sæson seks spillere.

Reglerne skal også indføres på nationalt plan, og intentionen med er tydelig: Man vil ikke have, at storklubber ejer 40, 50 eller betydeligt flere seniorspillere, som de så lejer ud den ene gang efter den anden, eller flytter hen til samarbejdsklubber.

Da Tipsbladet diskuterede sagen med Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen, der også har en toppost i ligasammenslutningen European Leagues, i februar, var meldingen desuden, at FIFA ville slå hårdt ned på proformaaftaler, hvor spillere i stedet sendes frem og tilbage mellem klubber på tilsyneladende normale transfers, men så blev sendt tilbage et halvt eller helt år senere på forhåndsaftalte transfers, ville de facto ville minde meget om en lejeaftale.

Efter planen vil FIFA også snarest indføre et såkaldt Clearing House, der i praksis bliver noget, der ligner en FIFA-kontrolleret bank, hvor samtlige betalinger i en handel skal gå igennem, hvorefter FIFA sender de korrekte betalinger videre til de involverede parter, hvad end det er klubber, agenter eller ungdomsklubber, der skal have træningskompensation.

Tanken er, at man med en sådan mekanisme kan undgå forsøgene på at omgå reglerne.

Endelig blev de såkaldte bridge transfers også forbudt allerede 1. marts i år. Det er kort fortalt en transfer-form, hvor en spiller af forskellige økonomiske eller direkte finansielle årsager blev solgt til en mellemklub for så mere eller mindre omgående at blive solgt videre til en tredje klub, en model der blev opfundet i Sydamerika for mange år siden med skattetænkning som hovedformål, men som også er blevet praktiseret i vid udstrækning i Europa, og muligvis også i dansk fodbold, selvom det ikke er bevist med sikkerhed.

Virker det?
Manchester City sendte i sæsonen 2017/18 fem spillere til Girona og udlejede den sæson 16 spillere. I sidste sæson udlejede klubben 13 spillere.

Chelsea sendte i sidste sæson 14 mand ud på leje, og i FC Midtjylland var man oppe på 20 lejeaftaler ud af klubben i 2019/20, heraf de 12 til klubber i udlandet.

Om reglerne forhindrer de store klubber i blot at placere interessante spillere hos deres samarbejdsklubber i første omgang er svært at se, det samme er, hvordan man fra forbundenes side vil kontrollere, at lejemål ikke blot bliver vekslet til transfers med uformelle aftaler om priser mellem klubber, der i forvejen samarbejder.

Reglerne skal også ses som et skridt i retning af at få reguleret en model med klubsamarbejder, som også er oppe at vende flere steder i dansk klubfodbold i dag, sideløbende med at de danske klubber leder efter nye investorer som en anden kilde til at få (råd til) attraktive spillere.