18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
Video : Tipsbladet
Champions League

Real Madrid - Bayern München

Bernabeu danner ramme om et kæmpe Champions League-brag onsdag aften, når Real Madrid og Bayern München kæmper om en plads i finalen.

Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 21:00
Spillested: Estadio Santiago Bernabeu, Madrid
Dommer: Szymon Marciniak
På TV: TV3+

Holdnyt:
Real Madrid:
Kongerne af Champions League står med udmærkede kort på hånden inden onsdagens returopgør i semifinalen mod Bayern München.

Real Madrid er en faktor i den prestigefulde turnerning sæson efter sæson, og igen i denne omgang er der fine chancer for, at de når finalen efter det i sidste uge blev til 2-2 ude på Allianz Arena.

Ancelottis mandskab var hverken det bedste hold mod Manchester City i kvartfinalen eller i første opgør mod Bayern München, men til forskel fra så mange andre hold, får de utrolig meget ud af selv deres mindre gode perioder i kampene. 

Madrilenerne var presset godt i bund i store dele af sidste uges opgør, men selv på en aften, hvor det ikke kørte, og hvor holdets helt store stjerne Jude Bellingham leverede en undervældende præstation, lykkedes det alligevel at slippe fra Tyskland uden nederlag. Real Madrid kender deres besøgelsestid, og det er enormt vigtigt i disse tætte Champions League-kampe.

I weekenden havde et reservespækket Real Madrid-mandskab ingen problemer med at køre bundholdet Cadiz over med 3-0, og da Barcelona senere samme aften tabte til Girona, betyder det, at det spanske mesterskab nu er i hus.

Så langt, så godt. Krydrer spanierne den fine sæson med en plads i Champions League-finalen?

Til forskel fra første semifinale er Dani Carvajal tilbage fra karantæne, og David Alaba forventes således at være eneste fravær hos Real Madrid. 

Bayern München:
Til forskel fra Real Madrid, har Bayern München spillet en ganske undervældende sæson i den hjemlige liga, hvor de efter 11 mesterskaber i streg er blevet fravristet Bundesliga-tronen af højtflyvende Leverkusen.

Det var dog ikke til at se i første semifinale mod Real Madrid, hvor det tyske storhold i store dele af opgøret lignede deres gamle jeg.

Vurderet på det spillemæssige må Thomas Tuchel være ovenud tilfreds ovenpå den præstation, men på sin vis må det også give en anelse bekymring.

For hvis man ikke kan slå Real Madrid hjemme efter en af sæsonens nok bedste præstationer, så kan det også blive overordentligt svært at få noget med fra Bernabeu.

Der var ikke mange fingre at pege af tyskernes indsats på Allianz Arena, som burde have kastet en sejr af sig, men Kim Min-jae står tilbage som lidt af en skurk efter han først var uopmærksom på Vinicius ved Real Madrids 1-0 scoring, og siden begik straffespark i anden halvleg.

Den sydkoreanske forsvarsspiller kommer med stor sandsynlighed til at starte igen, da De Ligt sad ude med en skade i weekendens nederlag til Stuttgart, og det er ikke umiddelbart godt nyt for Bayerns chancer for avancement.

Guerreiro udgik med en skade i weekenden, og bliver næppe klar til dette opgør. Det gør Kingsley Coman, Sacha Boey og Bouna Sarr heller ikke. Der meldes til gengæld om en spinkel chance for at Matthijs de Ligt kan nå at blive sin skade kvit.

Karantæner:
Real Madrid: Ingen
Bayern München: Ingen

Bud på startopstillinger:
Real Madrid (4-3-1-2):  Lunin - Carvajal, Rudiger, Nacho, Mendy - Valverde, Tchouameni, Kroos - Bellingham - Rodrygo, Vinicius Junior

Bayern München (4-2-3-1): Neuer; Kimmich, Dier, Kim, Mazraoui - Goretzka, Laimer - Sane, Musiala, Gnabry - Kane

Dom:
Der var fuld fart over feltet i opgøret for en uge siden, og det er svært at forestille sig andet end, at der ikke også skal blive godt gang i underholdningen onsdag.

Real Madrid er iskolde, når chancerne byder sig, mens Bayern München fortsat virker til at være udfordret defensivt.

Spanierne bliver svære at holde fra fadet hjemme på Bernabeu, og det betyder, at Bayern München er nødt til at jagte scoringer, hvis de vil videre til finalen.

2-1 til kongerne af Champions League.

Spilforslag:
Begge hold scorer til odds 1.60 ved Unibet. Husk, at odds kan ændre sig løbende.