Video : Tipsbladet
La Liga

Xavi Hernández i kæmpe kovending

Xavi Hernández bliver i Barcelona på den anden side af sommerferien, melder flere medier.

Tilbage i januar meddelte Barcelona-legenden Xavi Hernández, at han ville stoppe som cheftræner for den catalanske klub til sommer.

Nu er spanieren dog kommet på andre tanker.

Ifølge flere medier, heriblandt Mundo Deportivo og Fabrizio Romano, forbliver spanieren nemlig som cheftræner i Barcelona indtil 2025, hvor kontrakten udløber.

Klubpræsident Joan Laporta vil efter sigende offentliggøre nyheden i morgen, torsdag.

Xavi har været cheftræner for Barcelona siden efteråret 2021.

Han har sidenhen stået i spidsen for klubben i 136 kampe - her har han leveret et pointgennemsnit på 2.04.

Xavi har også hevet sølvtøj hjem til sin hjerteklub - sidste sæson vandt Barcelona både det spanske mesterskab og pokalturneringen.