Video : Tipsbladet
Landshold

EM i fare? Danske stjerner udgår

EM nærmer sig med hastige skridt og derfor er det ikke godt nyt, at to landsholdsspillere måtte lade sig udskifte i samme kamp.

Opdatering torsdag 07.10: Brian Riemer har nu udtalt sig om skaderne - læs seneste nyt om duoen her

Om under to måneder sparkes EM-slutrunden i gang og allerede før det, samles det danske landshold for at forberede sig, hvor der også spilles to testkampe mod Sverige og Norge.

Her vil Kasper Hjulmand selvsagt gerne have så mange af sine foretrukne spillere til rådighed som muligt. Derfor er det skidt nyt, at Kasper Schmeichel, der altid er med, og Andreas Dreyer, der var udtaget senest, måtte udgå torsdag aften.

Her var de i aktion for Anderlecht, der spillede en vigtig kamp i mesterskabsspillet mod Cercle Brugge.

Anders Dreyer scorede til 2-0 i første halvleg men satte sig få minutter senere i græsset. Het Nieuwsblad peger på, at der kan være tale om en forstrækning. I anden halvleg var det så Kasper Schmeichels tur til at bide i græsset.

Han blev udskiftet til fordel for Colin Coosemans, der ikke har spillet en ligakamp i fire år, med hvad der lignede et mindre problem, skriver Het Nieuwsblad. De tilføjer, at det mest af alt mindede om ikke at tage nogen unødig risiko med Kasper Schmeichel.

Man skal huske på, at det er den umiddelbare vurdering fra den belgiske avis, og der vil nok komme nærmere og mere præcis diagnosticering fra klubben selv i de kommende dage.

Sikkert er det i hvert fald, at det ikke er verdens bedste nyheder for landstræner Kasper Hjulmand, der selvsagt følger nøje med i, hvordan hans landsholdsspillere klarer sig.

Andreas Skov Olsen og Simon Kjær er blandt nogen af dem, der også døjer med skader. Så er der andre, der ikke spiller helt så meget, men det betyder formentlig mindre, da de trods alt er klar til at trække i landsholdstrøjen.

Danmark indleder EM-slutrunden den 16. juni mod Slovenien. Derudover er Kasper Hjulmands tropper i pulje med England og Serbien.