Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-profils sympatiske besked: Håber på Lind

Silkeborgs Alexander Lind kæmper for at blive klar til pokalfinalen efter sin ankelskade i kampen mod FC København og får opbakning fra en lidt uventet kant.

ÅRHUS (Tipsbladet): AGF er i fuld gang med de sidste forberedelser til pokalfinalen i Parken torsdag.

Til mandagens træning glædede cheftræner Uwe Rösler sig over, at flere spillere, der har haft skavanker, var i aktion, og århusianerne kommer efter et skadesplaget 2024 til at give alt for langt om længe at vinde en titel.

Hos naboerne og pokal-rivalerne Silkeborg følger trænerstab, holdkammerater og fans spændt, om Alexander Lind bliver klar til at spille efter et voldsomt sammenstød med Kamil Grabara i søndagens Superliga-kamp.

Og i Århus håber AGF's profil Mikael Anderson, at kollegaen i Silkeborg bliver klar til det store opgør.

- Jeg håber, at han bliver klar. Jeg håber virkelig, at han står 100 procent klar til kampen, siger Mikael Anderson, da Tipsbladet spørger ind til kapløbet, der tilsyneladende er for at nå at få Lind klar til torsdag.

Mikael Anderson krydser fingre for, at Alexander Lind bliver klar til pokalfinalen. Foto: Alamy

- Jeg har lyst til at slå Silkeborg med deres bedste hold. Jeg har ikke lyst til, at de skal undvære en af deres nøglespillere. Jeg undrer ham at spille i en pokalfinale. Han virker som en yderst sympatisk fyr.

Det med at håbe på en svækkelse til modstanderen ligger ikke til Mikael Anderson, der tror fuldt og fast på århusianernes evne til at vinde kampen ved egen drift.

- Jeg håber, han kan spille pokalfinalen, selv om han er en dygtig spiller. Vi skal også kunne slå Silkeborg med Alexander Lind på holdet. Så jeg krydser fingre for ham, siger Mikael Anderson.

Lind var selv uforstående over, at dommeren ikke i fløjtede i situationen, hvor han blev nedlagt af Kamil Grabara. Læs mere om det her.