Video : Tipsbladet
Superliga

FCM flirter med Kjær: Ville være et flot punktum

Der er ingen tvivl hos FCM-sportsdirektør Peter Sand. Det vil være fantastisk at kunne få Simon Kjær tilbage til klubben.

Mandag er det blevet meldt ud, at Simon Kjær til sommer forlader, og det har FC Midtjyllands sportsdirektør Peter Sand bemærket. Han slår nu fast, at han meget gerne vil tilknytte Milan-forsvareren.

Det fortæller Sand om i et interview med Viaplay.

- Simon Kjær har jo haft en fantastisk karriere, og vi er jo meget bevidste om, at der hvor Simons karriere startede, det var på akademiet i FC Midtjylland. Så det ville da være en ære for os, hvis han slutter i FC Midtjylland, siger han og fortsætter:

- Det kunne være fantastisk at slutte cirklen der. Om Simon vil det, det ved vi jo ikke, men det vil da være et flot punktum i en helt utrolig karriere. Han er 34-35 år. Han er stadig A-landsholdsspiller. Vi må se, hvad Simon vælger. Jeg synes jo stadig, at han er en fantastisk dygtig spiller, og det er mit indtryk, at han stadig har mange gode år tilbage i sig endnu.

Han vil dog ikke gå i detaljer om, hvorvidt de har været i kontakt med Kjær fra FCM's side.

- Den del kommer af sig selv, hvis der er en interesse. Der skal jo være en gensidig interesse, så det kommer helt af sig selv. Det skal være op til Simon. Jeg ved ikke, hvor han er. Jeg ser også ind i en dygtig spiller, som skal spille slutrunde.

Endvidere bliver der også peget på, at der også kan være nogle større klubber, der vil banke på for at få fingrene i Simon Kjær.

Hele interviewet kan ses i videoen øverst.

Simon Kjær spillede 19 kampe for FCM i 2008, hvorefter turen gik til Palermo, som dengang spillede i Serie A.