18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
Video : Tipsbladet
Superliga

OB - Lyngby Boldklub

Nedrykningsgyser i vente på Nature Energy Park, hvor OB og Lyngby kæmper om vigtige point til overlevelseskampen.

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 19:00
Spillested: Nature Energy Park
Dommer: Morten Krogh
På TV: TV3 Sport

Holdnyt:
OB:
Åh, åh. Så har vi balladen, OB. 

De formsvage fynboer er røget under Superligaens nedrykningsstreg efter et 3-2 nederlag i mandagens bundgyser ude mod Vejle, og er dermed i overhængende fare for at rykke ned i den næstbedste danske række for første gang siden 1998.

Det var de selvfølgelig også inden kampen mod Vejle, men nu er det virkelig blevet alvor med fire runder tilbage af sæsonen.

Mandagens bundbrag kunne have tippet begge veje, og egentlig synes jeg, at OB i store dele af opgøret lignede det bedste bud på en vinder, men symptomatisk for sæsonen endte det alligevel i et bittert nederlag. Igen efter uhyre tvivlsomt forsvarsspil. Blandt andet ved Vejles scoring til 1-1, som faldt sølle 78 sekunder efter fynboerne havde bragt sig foran 1-0.

OB er uden sejr i nedrykningsspillets første seks runder, og endnu værre står det til med hjemmebanestatistikken. Hjemme på Nature Energy Park er ‘’De Stribede fra Fyn’’ nemlig uden sejr i alle sæsonens hidtidige 14 kampe, heraf hele 11 nederlag.

Søren Kroghs mandskab befinder sig i en fuldblods krise, som kan blive endnu værre, hvis det også bliver til nederlag mod Lyngby. Finder OB-træneren mon vinderformlen inden det er for sent?

Både Tobias Slotsager og James Gomez måtte udgå med skader mod Vejle, men de er begge med i truppen til fredagens kamp. Sven Köhler er til gengæld fortsat ude, mens Max Fenger sidder ude med en skade. 

Lyngby Boldklub:
David Nielsens mandskab er i den grad også en del af nedrykningskampen i Superligaen, men tog i weekenden et lille skridt mod sikkerhed, da det blev til en overraskende 2-1 sejr mod det daværende tophold i nedrykningsspillet, Randers.

Lyngby var inden sidste weekend uden sejr i de første fem runder af nedrykningsspillet, og hverken spillemæssigt eller resultatmæssigt var der noget, som tydede på, at de skulle vende skuden mod kronjyderne.

Men det gjorde de, og det kan de i en vis udstrækning takke Mikkel Kallesøe og Patrik Carlgren for. Førstnævnte blev allerede efter 38 minutter udvist efter to gule kort på ti minutter, mens sidstnævnte forærede Lyngby føringsmålet efter en kæmpe fejl.

Lyngby leverede en godkendt indsats, især i første halvleg, hvor de flere gange lykkedes med at lægge et fint pres på Randers-defensiven, og den forløsende sejr må i den grad give tro på endnu en sæson i Superligaen.

Med tre point ned til netop OB under stregen kan ‘’De Kongeblå’’ tage et betydeligt skridt mod overlevelse, hvis det bliver til sejr fredag aften.

Magnus Riisgaard Jensen er ude resten af sæsonen, mens David Jensen, Gustav Fraulo, Enock Otoo, Parfait Bizoza, Rezan Corlu og Gustav Mortensen ikke er med i truppen. Til gengæld har David Nielsen fundet plads til Nikolai Baden og Lauge Sandgrav.

Karantæner:
OB: Ingen
Lyngby Boldklub: Ingen

Bud på startopstillinger:
OB (3-4-3):  Myhra - Helander, Slotsager, Paulsen - Owusu, Trybull, Al Hajj, Mickelson - Deedson, Kadrii, Jensen

Lyngby Boldklub (3-5-2): Storch - Gregor, Bjelland, Lissens - Storm, Rømer, Winther, Magnusson, Finnsson - Gudjohnsen, Gytkjær 

Dom:
Det er et delikat opgør, vi har på menuen fra Odense fredag aften.

Lyngby kan med en sejr tage et afgørende skridt væk fra bundstriden. Spørgsmålet er bare, om de tør gå efter alle tre point, når et enkelt af slagsen også vil være fint?

Hvis David Nielsens tropper tør satse skal der være gode muligheder mod rådvilde og formsvage OB, som har gevaldigt defensive problemer, og formentlig er uden flere normale startere i bagkæden.

Fynboerne har endnu ikke vundet en hjemmekamp, og det gør de heller ikke her.

2-1 til Lyngby med en endnu en scoring fra den delte Superliga-topscorer Andri Gudjohnsen, som har nettet fem gange i de seneste syv kampe.

Spilforslag:
Andri Gudjohnsen scorer til odds 3.40 ved bet365. Husk, at odds kan ændre sig løbende.