”Man skal dræbe en løve hver dag”

Vi er næsten i Brasilien. Jose Junior, hans svenske kæreste Nicole Willenheimer og undertegnede. Padoge, som er en afdæmpet og rytmisk langsommere afart af sambaen, fylder restauranten, hvor vi har aftalt at mødes.

Jeg når ellers lige at frygte, at den lunefulde brasilianer vil brænde mig af, da jeg efter noget ventetid ringer til FC Nordsjællands pressechef, Christian Wolny, men i samme moment træder han ind på Cafe Brasil på Peter Bangs Vej i København med sin kæreste tyve minutter efter mødetid - brazilian time. De er begge smilende, sultne og yderst snakkesaglige.

Vi skåler i en omgang Skol - en mild brasiliansk øl - som Junior anbefaler, vi vækker appetiten med. Hans mørke øjne er levende og står som en skarp kontrast til det platinblonde hår.

Han besøger tit restauranten her og er tydeligvis på hjemmebane i de gulgrønne omgivelser med forskellige billeder af nogle af de bedste fodboldspillere Brasilien har fostret. Pele, Garrincha, Romario og de fem VM-vinderhold er alle repræsenteret.
Jeg peger op på et billede af VM-finaleholdet fra 1994 og spørger, om han kan huske, hvad han lavede den dag. Det er nemt nok, for han lavede det samme som størstedelen af de 160.000.000 millionere brasilianere den 17. juli 1994.

”Når der er VM-kamp, og Brasilien spiller, så holder alle fri. Det er en slags terapi for det brasilianske folk, så de ikke tænker på deres problemer. De tænker på Brasilien, og folk går amok. Jeg kan huske alle kampe, og hvor god Romario var. Dengang tænkte jeg ikke på, at jeg skulle rejse hele verden rundt og spille så mange forskellige steder. Det var en drøm, der lå i mig, men jeg sagde det aldrig højt,” fortæller Junior dybsindigt på det simple spørgsmål.

Følte sig ikke respekteret
Jeg overlader beslutningen af, hvad vi skal have at spise, til eksperten. Det bliver til en traditionel brasiliansk ret, der består af ris, brune bønner, kartofler, salat og saltet brasiliansk oksekød med en blød og saftig fedtkant.

”Når Cesar [Santin] og jeg er her inde sammen, spiser vi for fire mennesker,” fortæller Jose Junior.

Jeg bruger lejligheden til at bringe emnet FC København på banen.

”Jeg følte selv, at jeg var vigtig for holdet, men det gjorde han [Ståle Solbakken] ikke. FC København er en stor klub, og de vinder alligevel, men jeg var ked af ikke at kunne tage del i glæderne. Jeg følte, at jeg var inviteret til fødselsdagen, men at jeg  ikke måtte få noget af kagen.”

Jeg henvender mig til Nicole for at høre, om hun også kunne mærke på Juniors humør, at han ikke spillede lige så meget, som han ønskede.