Generelle

Bæstet og co. gør det

Betsafe: Videre til England, til The Championship, og til returopgøret i semifinalen mellem Reading og Burnley

Burnley trak det første stik hjem, da de mødtes i lørdags, 1-0 på et straffespark kort før tid, og jeg tipper dem til at holde stand i opgøret på Madejski Stadium også.

Reading gik ind til dette play off-spil som den formsvageste af de fire semifinalister med otte point i sæsonens sidste seks kampe, og helt galt er det faktisk, hvis man kigger på hjemmebaneformen.

Først på sæsonen var Madejski Stadium noget nær uindtageligt, og Reading scorede kasser på samlebånd fra alle vinkler, men de lukker faktisk sæsonen som det svageste hjemmehold af de syv øverste i The Championship.

Ingen af de sidste otte hjemmekampe er vundet, og i seks af disse har de oven i købet måttet forlade banen uden af have scoret. Nu er liga og play off to forskellige størrelser, men det skulle da være sært, om ikke det giver Burnley en ekstra tro på sagen, og omvendt sidder i baghovedet på Reading-spillerne. Bevidst eller ej.

Burnley lukkede iøvrigt sæsonen med kun at tabe én af de sidste otte udekampe, og skulle de have behov for det, kan de også skele til historikken i disse play off-kampe.

Går vi de seneste ti sæsoner igennem, er det kun i to tilfælde lykkedes det hold, der tabte den
første semifinale-kamp, også at kvalificere sig til finalen. Senest var i 2004.

Burnley klarede sig fremragende i sæsonens to cup-turneringer, hvor de spillede lige op med flere Premier League-hold. Det har givet smag på mere, men først skal Reading sendes ud, og jeg tror, at de har den lille smule mere selvtillid end hjemmeholdet, der kan tippe disse kampe.


Tirsdag 20.45
Reading - Burnley (0-1) 2
Odds 1,84 Betsafe

Følg kampen live her

Få Danmarks eneste rendyrkede fodboldavis leveret til døren. Bestem selv dit abonnement her.