Superligaen på spidsen: Duften af Riddersholm er væk i FC Midtjylland

FC Midtjylland er i krise.

Det hverken kan eller skal der herske tvivl om, og det mente jeg sådan set også, før klubben i mandags fik en 3-0 sejr over Hobro. Nederlaget til SønderjyskE søndag var brænde på et bål, der efterhånden kaster vilde og voldsomme flammer af sig, og nederlaget var i virkeligheden en rammende fortælling om den midtjyske sæson, der startede så godt og siden er endt i ren og skær middelmådighed.

Som i sæsonen startede FC Midtjylland kampen fornemt og lignede et hold, der var tilbage. Kom frem til chancer og gik til pausen med en føring på 2-0, men da SønderjyskE kom på 1-2 i begyndelsen af anden halvleg, lurede katastrofen. En katastrofe, man fornemmede, var tæt på. Og den blev fuldendt med Mikkel Hedegaards drømmekasse til 3-2 med 20 minutter igen af opgøret.

Tre sejre i de sidste 17 kampe i alle turneringer og otte point i de seneste 10 Superliga-kampe. Det er, hvad de danske mestre kan fremvise. Jo jo, jeg er med på, at det er en ny ting, at klubben spiller i Europa, og jeg forstår også, at der har været en del skader i truppen.

Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på et introduktionsmøde, jeg havde i AGF i januar. Her stod klubbens nye træner, Glen Riddersholm, og leverede en meget, meget overbevisende beretning om, hvad AGF skal være, og hvordan han ser spillet, holdet og sammenholdet og det at lede et hold.  Alt det, som FC Midtjylland var i sidste sæson.

En ting er selvfølgelig snak, noget andet er præstationer, men den dag kom jeg tilbage til kontoret med en overbevisning om, at AGF-holdet bliver så gearet og toptunet før kampe, som holdet overhovet kan blive.

Den fornemmelse har jeg ikke med Jess Thorups lederevner.

Jess Thorup er slet ikke lige så verbal stærk som Glen Riddersholm. Og når de to trænere skal nævnes i samme sætning, er det selvfølgelig, fordi en træner altid vil blive målt i forhold til den succes, forgængeren havde.

Jeg er helt med på, at sæson to er svær, og at det er svært at erstatte ledere som Erik Sviatchenko og Morten 'Duncan' Rasmussen, der er blevet solgt. Og det er svært, når en leder som Petter Andersson er skadet, og når kaptajnen Kristian Bak har store problemer med sin ene tå, og når en forsvarsgeneral som Jim Larsen måske aldrig kommer til at trække FCM-trøjen over hovedet igen.

Og jeg er med på, at Europa trækker tænder ud, og at man som fodboldklub skal danne sig nogle nye erfaringer, og at nye spillere er hentet ind. Og alle dette skal også med i ligningen og talen om Jess Thorup. 

Men det er i disse situationer, en dygtig træner sætter sig selv i skudlinjen og sikrer, at nogle af de yngre spillere bliver beskyttet. Noget, jeg ikke synes, han har gjort. Det er total mangel på disciplin, når André Rømer får rødt kort ude mod FC Nordsjælland - efter han et par uger tidligere var parkeret i Old Traffords græstæppe - og hvor er Pione Sisto? Hvorfor kan han ikke levere bedre præstationer? Er kulturen ved at sive ud af FC Midtjylland?

Fundamentet, da Thorup overtog klubben, var på plads. Det er det ikke længere.

Det fungerede for alvor i starten af sæsonen, hvor FCM ikke lavede mange mål, men omvendt heller ikke lukkede ind. Jeg synes, det er relevant at spørge, om det i virkeligheden var aftrykket fra Glen Riddersholm, der var så dybt forplantet i FC Midtjyllands spillere og kulturen, at det tog tid, før duften af den tidligere cheftræner blev vasket væk. Det er spekulation, men det er ovmvendt en spekulation, som tager til, hvis FCM fortsætter slingrekursen.

Måske er FC Midtjylland bare ikke bedre. Måske er det uheld, at klubben ikke præsterer. Måske er der handlet dårligt ind. Hvad der ikke er til diskussion er, at klubben ikke får nok point, og den pil vil altid pege tilbage på cheftræneren, når et hold, der satser stort, ikke får sportslig succes.

Jeg tror, Jess Thorup får sæsonen ud til at bevise, at han er den rette i FC Midtjylland. Det er svært at finde ny træner nu - men jeg er overbevist om, at FC Midtjyllands øverste folk i dette forår tegner en liste op med navne, der kan erstatte Thorup, hvis FCM fortsætter med at skuffe. Så kan de hurtigt agere til sommer og give en ny træner tid.

Udadtil siger de, at de tror på Thorup, og at de er tilfredse med det arbejde, han har lavet. Det skal de sige. Men om de også mener det, begynder jeg at tvivle på.