OB's problemer og den omvendte verden i Odense

Sneen dalede ned over stadion i Odense den decembersøndag i 2010, da Thomas Helveg lod sig udskifte. Faktisk var det ikke en udskiftning, for Helveg blev ikke erstattet, og derfor måtte OB spille kampens sidste fire minutter mod AaB med kun 10 spillere på banen, fordi den fynske legende skulle hyldes med stående ovationer. OB klarede sig dog fint uden Helveg, for inde på banen havde fynboerne spillet en forrygende kamp og førte 6-0 mod AaB i efterårssæsonens sidste kamp, der betød, at OB overvintrede på Superligaens andenplads, mens AaB lå på sidstepladsen i overhængende nedrykningsfare. Det er under fire år siden.

Når OB og AaB møder hinanden lørdag, er det den omvendte verden i Odense. Ikke kun på grund af vejret, for siden hin decemberdag i 2010 er det gået i hver sin retning for OB og AaB. I kraft af et ihærdigt vintertransfervindue og en heldig Tim Janssen-scoring for Esbjerg på sidste spilledag, overlevede AaB mirakuløst i Superligaen, og selvom OB sikrede sig sølvmedaljer i foråret 2011, pegede pilen nedad. Fra da er det (bortset fra Europa-succesen i 2011) kun gået ned ad bakke for OB, mens AaB's kurve kun er gået opad i de tre år, der er gået – kulminerende med mesterskabet i sidste sæson.

Man kan argumentere for, at AaB lige nu er (minimum) fire år foran OB. Tilbage i sommeren 2010 sagde AaB farvel til markante og rutinerede profiler som Andreas Johansson, Anders Due og Michael Jakobsen, og de blev ikke erstattet. I stedet hentede man kun unge spillere op fra talentafdelingen. Ikke mange bed mærke i unge føl som Nicklas Helenius og Kasper Kusk, for hvad skulle de kunne hjælpe på et hold, der mest af alt manglede rutine. Det kostede også på den korte bane, for et år senere var på AaB på nedrykningens rand, men på den lange bane gav det gevinst. AaB har siden sommeren 2010 skåret markant i budgettet og fået en billigere trup, men til gengæld er der mange af klubbens egne spillere på holdet, der er sammenspillet gennem flere år med kontinuitet på trænerposten i form af Kent Nielsen, der har været med siden efteråret 2010.

OB er lige nu i gang med den – tør man bruge ordet? - proces, som AaB for længst har overstået, og det gør ondt. Det har være nødvendigt for OB at skille sig af med de dyre folk fra forbrugsfesten under Kim Brink og fejlinvestringerne fra Poul Hansen, og det er reelt først nu, at Troels Bech og Jesper Hansen for alvor kan forme truppen. Men OB er bagud på point efter den dårlige sæsonstart, og der er flere problemer at tage fat på. For reelt slikker OB stadig sårene efter, at man ikke havde de rette afløsere klar til at tage de rette beslutninger, da Kim Brink og Lars Olsen berettiget blev fyret i efteråret 2010. 

Farvel til 1.195 Superliga-kampe
Lad os tage truppen først. Det er umuligt ikke at bide mærke i den åreladning af erfarne spillere, der har været på Fyn denne sommer. Anders Møller Christensen, Mustafa Abdellaoue, Morten Skoubo, Jesper Christiansen og Espen Ruud har alle forladt klubben, og hertil kommer folk som Krisztian Vadocz og Conor O'Brien, der godt nok ikke spillede meget, men trods alt besad brugbar erfaring. Værst for OB var dog salget af Bashkim Kadrii, der sportsligt var holdets største profil. De mange spillere, der har forladt OB har tilsammen spillet 1.195 Superliga-kampe. Det er helt vildt mange, også selvom Lasse Kryger og Lasse Nielsen er kommet til som erfarne spillere.

Alligevel er samtlige OB-afgange denne sommer faktisk logiske. Ruud ville ikke forlænge efter seks år – fair nok. Anders Møller Christensen var nok anfører, men 37 år og over sine bedste år. Man kan sige det samme om Morten Skoubo, der også har døjet med skader. Jesper Christiansen, Vadocz og O'Brien spillede næsten aldrig. Ingen af disse spillere – undtagen Ruud – kommer OB til at savne. Så er der salget af Bashkim Kadrii; det gjorde ondt på OB's fans at se ham gå til FCK, men det er også vigtigt for en klub som OB at sælge spillere til gode penge. Det har man ikke gjort i en årrække, så salget af Kadrii var godt – også fordi OB ifølge mine oplysninger har fået en endog god pris for spilleren, der havde kontraktudløb om et år. Og man skal huske, at OB ikke har solgt til en konkurrent, for FCK er milevidt foran OB.

Derfor kan man reelt ikke indvende noget mod OB's massive afgang af spillere denne sommer. Problemet ligger i stedet i, hvem der er kommet ind – og særligt hvem der ikke er. Lasse Nielsen ser jeg som en stærk signing som en af ligaens bedste forsvarsspillere i sidste sæson. Derimod er der mere tvivl om Lasse Kryger, der som 31-årig skal omskoles til back. Det er et modigt projekt, og det vil være en overraskelse, hvis det bliver en succes. Her bør OB fortsat lede efter en mere holdbar løsning. Venstrebacken Mikkel Kirkeskov er også en fin signing, og det er tankevækkende, at AGF-nedrykkeren kommer ind i en klub, hvor han bliver truppens bedste back. Men OB er nu godt garderet med Kirkeskov og Jacob Barrett Laursen på en position, der før har givet problemer. Det er, hvad det er blevet til af 'forstærkninger' indtil videre, og det er naturligvis ikke nok, hvis man vil flytte sig opad i tabellen.

OB er allerede blevet straffet for ikke at have truppen på plads i ordentlig tid, og det største kritikpunkt af sportsdirektør Jesper Hansen er naturligvis, at det endnu ikke er lykkedes at finde en angriber. OB skal minimum have to angribere i dette transfervindue, og det er også realistisk, at det lykkes. Men det burde være sket før; og hvis det slet ikke lykkes, kan Hansen bare se på sin tidligere klub Horsens for at se konsekvensen af, at han ikke fandt en afløser for Gilberto Macena til Den Gule Fare i 2012/13-sæsonen.

Man kunne sagtens pege på flere positioner, hvor OB burde handle: Jeg har nævnt højre back, målmandsposten er også et ømt punkt, og så burde OB også have en central midtbanespiller med større lederevner til at supplere anfører Skulason. Riget fattes dog penge, og disse handler kommer næppe til at finde sted.

OB savner ledere og kvalitet
Savnet på lederskab og kvalitetsspillere kommer til at betyde, at ikke kravler meget opad i tabellen i denne sæson. Klubben har selv gjort klogt i at melde ud, at man først i slutningen af 2015 vil være færdig med den turn-around, der blev sat i værk i efteråret 2010, og derfor kan OB højst håbe på en midterplacering i denne sæson. Først skal klubben dog koncentrere sig om nedrykningsfaren, der kan blive overhængende, hvis de næste fem kampe mod AaB, Brøndby, Randers, FCK og FC Midtjylland udmønter sig i det forventede lave antal point.

OB rykker dog ikke ned. Jeg mener fortsat, at den aktuelle OB-trup trods alle problemerne over en hel sæson bør være stærkere end eksempelvis Hobro, FC Vestsjælland og Silkeborg. Ja, OB har tabt til de to førstnævnte, men over en hel sæson bør kvalitet ikke fornægte sig, og først når transfervinduet er lukket, kan vi reelt vurdere fynboernes styrke. Kritikken og krisesnakken har allerede været voldsom oven på de første to kampe, men som profilen Rasmus Falk har udtalt, har dommedagsprofetierne måske været en kende overilede. Det ændrer imidlertid ikke på, at OB har problemer, selvom jeg ligesom Mads Toppel tror, at OB kan rejse sig.

En god ide for OB ville være at tilknytte Eidur Gudjohnsen, der har trænet med klubben de seneste dage. Man skal ikke lade sig narre af meldingen om en 'gæstetræning', for det Djemba-Djembas besøg blev også kaldt noget lignende i sin tid, ligesom tilfældene har været med Jacob Barrett Laursen og Emil Ousager inden de fik kontrakter. I Kim Brink-tiden var der sandsynligvis allerede skrevet kontrakt med den erfarne islænding, der har alt det, OB savner. Men igen: Økonomien i OB er en anden nu, og det må i øvrigt ærgre OB's fans at vide, at storaktionær og bestyrelsesformand Niels Thorborg – en af øens rigeste mænd – tilsyneladende har lukket pengekassen i og (fornuftigt nok) stoppet overforbruget.

Ti magre år efter ti fede år?
OB er lige nu midt i klubbens sværeste periode, siden nedrykningssæsonen i 1997/98, og hvor man fra 2002 til 2011 oplevede ti fede sæsoner med en pokaltitel og otte placeringer i top fire, er spørgsmålet om man nu er i gang et lignende antal magre år. Resultaterne er fraværende med syv nederlag i de seneste 10 Superliga-kampe og fansene er bekymrede og henholdene – der er endnu ikke udsolgt af de 1887 meget billige sæsonkort, der har været i salg hele sommeren. Derfor bliver bogstaverne OB for tiden mest sat sammen med bogstaverne K R I S E, selvom diskursen om OB's vej mod afgrunden altså er overdreven set fra min stol. For den omvendte verden i Odense handler også om et mindre budget og et sats på egne, unge spillere, der måske først forløser sig om et år eller to.

Derfor står sportsdirektør Jesper Hansen og cheftræner Troels Bech over for en reel eksamen denne sommer og i den kommende sæson. Hansen skal sørge for at holde på de profiler, der er tilbage og sørge for at forstærke truppen. Og Troels Bech skal få orkesteret til at spille, når de sidste musikere er kommet på plads. Bech er bestemt ikke uden ansvar for OB's nedtur (særligt foråret 2013 var skidt, da han skulle dobbeltjobbe som sportschef), men aktuelt er han som Stevie Wonder uden klaver, som lokalavisen har bemærket.

Troels Bech har i tidens løb fået kritik for to ting i løbet af sin lange træner karriere: 1) Han er ikke en topholdstræner, for han har aldrig vundet medaljer. 2) Han pakker alt ind i fine sprogblomster og forholder sig kun med varm luft til kritikken.

Jeg mener, at begge dele er positivt for OB. For det første har Troels Bech erfaring med at ligge i bunden af tabellen med både Esbjerg, OB og Silkeborg, så han kender gamet. Og for det andet er det netop godt for OB at have en træner, der kan tage brodden af kritikken og lægge presset på sig selv, så holdet ikke bliver påvirket af al krisesnakken. Han har selv tidligere været inde på den del af gamet i et interview med Tipsbladet i 2013.

- Alle hold er i krise fire-fem gange om året - nogle gange er man det flere gange om ugen. Det vigtigste er at acceptere, at det til at starte med er retorik - og ikke nødvendigvis praktik. Men hvis det sniger sig ind på holdet, så man bliver opmærksom på konsekvenserne af det, man gør, snarere end det, man gør lige nu, så begynder fejlene at komme. Så bliver det til en fasttømret problematik. Pres er godt. Pres er, at man på et tidspunkt har gjort noget godt, så der er nogen, som forventer noget. Det er også hele logikken i, at vi hele tiden stiler opad. Vi kysser det i panden, al det pres; vi søger det. Men når vi har fået det, skal vi holde fokus på det, som afgør, om det bliver succes eller fiasko, sagde han i 2013. 

OB er endelig i gang med at gøre de rigtige ting, men klubben er under pres nu, for de tre sølvmedaljer fra 2009 til 2011 betyder, at der stadig er (for) store forventninger til fynboerne, der reelt bør betragtes som midterhold.

Troels Bech er også under pres. Han har under et år tilbage af sin kontrakt med OB, og man kan ikke fortænke ham i at overveje, om den aktuelle situation i OB, var det han sagde ja til i sommeren 2012.

Men alle de spillere, der er i OB-truppen nu, er alle kommet til eller fået forlænget deres kontrakt, mens Troels Bech har været i klubben, så der er pres på for at få rejst den fynske skude.

Det er nødvendigt, hvis der også i næste sæson skal være Superliga på menuen i Odense - og hvis OB skal nå dertil, hvor AaB er nu. 

LÆS OGSÅ: Optakt: OB - AaB