VM-bloggen: Sverige uden Zlatan er en driftsikker Volvo - og de kan vinde VM

I dag skal Sverige spille sin største fodboldkamp i 24 år.

Ikke siden Tomas Brolin, Kennet Andersson og Håkan Mild gravede efter guld, men vandt bronze i USA i 1994, har svenskerne stået i en VM-kvartfinale, og muligheden for VM-medaljer er bestemt til stede mod et engelsk landshold, der nok har en verdensstjerne som angriber, men også et relativt beskedent hold.

Hos Sverige er det lige modsat. Svenskerne har et fremragende HOLD, men ikke en verdensstjerne som angriber.

For Zlatan Ibrahimovic er ikke med i den svenske VM-trup, og den 36-årige LA Galaxy-stjerne har kun fyldt noget ved dette VM i kraft af opdateringer på sociale medier, hvor han har bakket sine landsmænd op, når han ikke lige har reklameret for kreditkort, parfume eller sig selv.

Det er paradoksalt, at Sverige leverer sit bedste slutrunderesultat i et kvart århundrede, netop som landets måske største fodboldspiller nogensinde ikke er på landsholdet mere. Men det viser, at fodbold først og fremmest er en holdsport. Zlatan Ibrahimovic er en individualist, og det har ført ham langt, men selvom han har vundet masser af trofæer med sine klubber, nåede han kun begrænset succes med landsholdet. Årets svenske VM-deltagelse er den første siden 2006, og i de to VM-slutrunder, Ibrahimovic medvirkede i, scorede han nul mål i fem kampe.

På den måde er det også uretfærdigt, at der er så meget fokus på Zlatan Ibrahimovic, når han ikke er en del af den største svenske landsholdssucces i årevis. For Sveriges succes er netop bygget på den manglende tilstedeværelse af en stjerne. Det er holdets og kollektivets triumf, og det har det været lige siden Janne Andersson blev landstræner.

Ligesom Island er Sverige nemme at læse, men svære at besejre, hvilket de viste i kvalifikationen, hvor hold som Holland og Italien måtte se svenskerne tage VM-billetten foran dem. Og de gode præstationer er fortsat ved slutrunden, hvor Tyskland også sluttede bag svenskerne.

Dette VM har netop vist, at det ikke nødvendigvis er godt at være et ”one-man-team”. Hverken Neymars Brasilien, Lionel Messis Argentina eller Cristiano Ronaldos Portugal har opnået den ønskede succes. Tværtimod har det været det været stærke og harmoniske holdpræstationer, der har opnået resultater, og i denne disciplin hører det svenske landshold til i verdenstoppen.

”Vi har mistet en af verdens bedste fodboldspillere. Men med Janne har vi bygget og lagt et fundament gennem de seneste to år i kvalifikationen. Vi kæmper for hinanden, og vi viser meget tydeligt som hold, at vi kan være meget stærke og få gode resultater,” har anfører Andreas Granqvist udtalt om fraværet af Ibrahimovic.
final 16 of the World Cup.

Netop Andreas Granqvist er billedet på det svenske landshold i post-Zlatan-æraen.

Zlatan Ibrahimovic blev landsholdsanfører og en succes og et idol i Sverige, fordi han var usvensk i sin spillestil og væremåde. Svenskernes nuværende anfører Andreas Granqvist er blevet en succes og et idol, fordi han er arketypen på en svensker. Som Joakim Jakobsen så fint har formuleret det i Weekendavisen:

”Granqvist er som staldkarlen Alfred i Emil fra Lønneberg. Den gode kammerat, beskeden og opofrende. Men også fri nok til at bælle brændevin og kaste sig ud i slagsmål på markedet i Vimmerby.”

Kunne Sverige have leveret de samme resultater med Zlatan Ibrahimovic på holdet? Det kan vi kun spekulere i, men jeg tvivler. Uden Zlatan Ibrahimovic har det svenske landshold været som en Volvo uden ekstraudstyr. Men en meget driftsikker og stabil Volvo.

Det er før set, et landshold kan præstere på højt niveau uden sin største stjerne.

Da jeg sammen med min kollega Nils Finderup for nogle år siden skrev bogen om den danske landstræner Richard Møller Nielsen, talte vi blandt andet med den mangeårige danske sportsjournalist Tommy Poulsen. Han havde fulgt det danske landshold i en menneskealder, og vi talte blandt andet med ham om Michael Laudrups tid som landsholdsspiller under Richard Møller Nielsen.

”Laudrup var et idol for mange af de nye spillere, og de forsøgte instinktivt at lade for meget spil gå igennem ham – han var jo stjernen, der kunne sætte det hele i gang som i Barcelona og Real Madrid. Man kan sammenligne det med, hvis Søs Fenger skulle have afløst Michael Bundesen som forsanger i Shu-bi-dua. Hun er en noget bedre sanger, men det var aldrig blevet det samme, og de andre i bandet ville ikke have følt sig som den samme enhed, der kunne lægge ethvert publikum ned.”

Richard Møller Nielsens landshold kom aldrig helt til at swinge med Michael Laudrup på holdet. Til gengæld vandt Danmark EM uden ham.

Det svenske landshold har næppe vundet mange neutrale hjerter med den praktiske og kvadratiske spillestil, men det er naturligvis ligeglade med i Sverige. Som jeg før har skrevet, handler et VM ikke om spillemæssigt flow eller smukke spilopbygninger; det handler om at få resultater, og nu står Sverige med en unik mulighed for at vinde medaljer ved dette VM. Bliver England ekspederet ud af slutrunden, venter Rusland eller Kroatien i en semifinale. Det er absolut ikke en umulig opgave. Og så en finale mod Frankrig eller Belgien, hvor alt kan ske.

Er Sverige i gang med et sommereventyr a la det danske i 1992 eller det græske i 2004? Tiden må vise det, men under alle omstændigheder har svenskerne sat et aftryk på årets slutrunde ved at vise, hvor langt man kan komme med hårdt arbejde, ydmyghed og et stærkt kollektiv.

Det er tre dyder, man ikke ville hæfte på Zlatan Ibrahimovic, men det svenske landshold er lige nu meget mere end en god angriber.

Måske den svenske journalist Simon Bank beskrev det allerbedst, da Andreas Granqvist blev kåret som Årets Spiller i Sverige i 2017. Zlatan Ibrahimovic havde vundet prisen ti år i træk, men nu blev monopolet brudt, og Bank fangede det historiske vingesus på fornem vis, hvilket min kollega Thomas Pyndt citerede i Tipsbladet tidligere på året.

”Efter et årti med alverdens Zlatan-poesi.”

”Tilbage til rødderne, dybt nedsprængt i bjergklippen.”

”Guldbollen 2017 til Andreas Granqvist.”

”Vi er, hvad vi er. Et granskovsfolk.”