Udødelige Gary Lineker

Onsdagens tyske sejr gav endnu en gang mulighed for at lufte de ensformige klichéer og fordomme omkring det tyske landshold, som i virkeligheden for længst har smidt det kedelige image og i stedet er slutrundens mest scorende hold med den med moderne mandskabspleje.
47-årige Gary Lineker opnåede 80 landskampe for England, hvor det blev til i alt 48 scoringer. Imponerende.

Alligevel er jeg - på gamle Garys vegne - bekymret for, at det slet ikke er hans fodboldmæssige meritter på landsholdet og for store klubber som FC Barcelona og Tottenham Hotspur, han bliver husket for.

Et enkelt citat fra angriberen synes derimod at have større chancer for at overleve eftertiden end hans scoringer.

Citatet handler nemlig om, hvordan Tyskland er som landshold. Disse snydeheldige tyskere, der stiller op med deres evindelige maskinfodbold og altid hiver en heldig sejr hjem til sidst.

Uden endnu at have skrevet selve citatet er jeg sikker på, at du, kære læser, er bekendt med det. Det er nemlig blevet citeret flittigt denne sommer, som det er tilfældet under rundt regnet hver eneste slutrunde. Og ellers kan jeg berolige med, at det nok skal komme til sidst.

Citatet rammer nemlig plet.

Ikke på Tysklands spillestil under hverken VM 2006 eller det igangværende EM. Men på de fordomme, vi har om det tyske landshold, som rigtigt mange har gjort det til en sport at elske at hade.

Og onsdag aften var der så grund til igen at hive den slidte krikke af en traver ud fra stalden, da Philip Lahm i den ordinære spilletids sidste sekunder sikrede Tyskland sejren over Tyrkiet på 3-2.

To afslutninger på 120 minutter
"Schweine-heldige", skrev en dansk formiddagsavis torsdag med vanlig sans for stil, imens store dele af artiklen blev brugt på at beklage, at 'det tyrkiske mirakel' udeblev.

Avisen falder fint i tråd med den generelle holdning til og syn på tysk fodbold, som det åbenbart står enhver frit for at svine til. Uden at forholde sig til de aktuelle realiteter.

Indrømmet: Tyrkiet var semifinalens bedste hold.

Men med til historien hører også, at matchvinder Lahm blev snydt for et soleklart straffespark i anden halvleg. Og at semifinalen var den første kamp, hvor tyrkerne ikke forlod sig på skæbnen, men faktisk aktivt tog styring i kampen.

Ind til da havde Tyrkiet kun prøvet at føre en kamp i sammenlagt ni minutter og leveret en hel række af bedrøvelige første halvlege. Holdet skulle blandt andet bruge et målmandsdrop af Petr Cech for at komme videre fra gruppespillet, imens de i løbet af 120 minutters kvartfinalefodbold imod Kroatien præsterede to(!) afslutninger inden for målrammen.

Og hvad så med Tyskland?

De er såmænd EM-slutrundens mest scorende hold, imens Joachim Löws mandskabspleje i samarbejde med det store trænerteam formentlig ikke findes mere moderne noget sted i verden.

Men alt dette er selvfølgelig lige meget, hvis man på forhånd har gjort sin mening klar:
Fodbold er et simpelt spil: 22 mænd jagter en bold i 90 minutter og til sidst vinder Tyskland.

Sådan har Tyrkiet klaret sig frem til semifinalerne, imens folk højstemt har talt om mirakler.

Da Tyskland for første gang gjorde det samme mod Tyrkiet onsdag aften, forblev snakken desværre ved klichéerne.