Video : Tipsbladet
Superliga

Glem chef-stop og Brøndby: Aldrig været stærkere

Den seneste måned har budt på bump på vejen, men i det store perspektiv har FC Midtjylland aldrig været stærkere trods Rasmus Ankersens stop som formand, tre nederlag på en måned og et exit fra Europa League.

Indrømmet, det er lidt polemisk, når jeg påstår, at FC Midtjylland aldrig har været stærkere.

Siden landsholdspausen i november har FCM spillet uafgjort med Vejle og Ludogorets, tabt til AGF, og efter søndagens hjemmekamp i pokalkvartfinalen har man nu tabt to gange til Brøndby IF på en måned.

Læg dertil, at formand Rasmus Ankersen i fredags sagde, at han stopper til nytår.

Det er strategen bag FC Midtjyllands optur under Matthew Benhams ejerskab med tre mesterskaber og tre europæiske gruppespil, der stopper, manden der overtalte Benham til at købe FC Midtjylland på et tidspunkt, hvor klubben ellers havde forberedt et brandudsalg af Erik Sviatchenko (som skulle til FC København), Sylvester Igboun og hvad og hvem der ellers kunne omsættes til kolde kontanter.

Så hvad i himlens navn mener jeg dog med, at FC Midtjylland står stærkere end nogensinde efter et nederlag til Brøndby og et ærgerligt, skuffende exit fra Europa League via en uafgjort i torsdags mod det bulgarske hold, der kun havde ranglistepoint at spille for?

Det kan være fristende at hævde, at FC Midtjylland forspildte alle tiders gyldne mulighed i 2021 for at vinde mesterskabet to år i streg og vokse helt op i stratosfæren, eksempelvis via en heldigere Champions League-lodtrækning, end Brøndby fik med det europæiske topklasse-mandskab Red Bull Salzburg.

Og at den seneste måneds svingende resultater er noget blivende, der nærmest gør FC København og Brøndby IF til favoritter i foråret.

Ser man ud over kalenderåret 2021 er det ikke det slutfacit, jeg når frem til.

Efter sidste sæson nåede FC Midtjyllands ledelse selv frem til, at der havde manglet nogle procenter i holdånd, offervilje og tydelighed omkring, hvad man ville på banen.

Man solgte tre af holdets fem bedste spillere i sommerens transfervindue, herunder Anders Dreyer meget sent i vinduet, og Jens-Lys Cajustes hårde skæbne med et manglende salg og en sæson stort set uden spilletid i de vigtige kampe er et ret hårdt slag.

Det samme havde det mange steder været at betale en klubrekord for brasilianeren Marrony for derefter kun at se ham på banen nogle få hundrede minutter, før han blev sendt tidligt på juleferie.

Læg dertil, at Bo Henriksen trådte til som ny cheftræner, skiftede formationen og af naturlige årsager stadig er ved at få en masse nye folk til at fungere kollektivt og yde 100 procent hver eneste gang.

Jeg synes ikke, heldet og mange af de tætte, vigtige kampe er faldet ud til FC Midtjyllands fordel i situationer, hvor de burde have gjort eller lige så vel kunne have gjort det, som i de to kampe mod Ludogorets.

Og facit halvvejs i sæsonen?

FC Midtjylland er videre til europæiske knockoutkampe, er i semifinalen og ligger nummer ét i Superligaen med to point i forspring til en klub, der immervæk stadig har et betydeligt større budget.

Hvis ellers man undgår at få svækket holdet i januar (et salg af Cajuste og farvel til et par rotations/reservespillere er ingen svækkelse) og måske finder en ekstra offensiv spiller, ser jeg ikke nogen grund til, at FC Midtjylland skulle dykke ned under deres nuværende pointsnit på lidt over to point per kamp, og at de ikke naturligt skulle blive fem-ti procent stærkere i forårssæsonen.

Og det er endda ikke det mest væsentlige argument.

Nej det helt væsentlige og åbenlyse er da styrken omkring og uden for fodboldbanen.

FC Midtjylland fik på én og samme uge Bo Henriksen som cheftræner og Anders Holch Povlsen som ny storaktionær med 25 procent af aktierne, hvilket gav FC Midtjylland 125 millioner kroner i kassen.

De penge er en vigtig del af finansieringen af det nye træningsanlæg og en ombygning af MCH Arena, men jeg tror slet ikke, FC Midtjylland og duoen Benham&Holch Povlsen stopper der.

Ét er, at de to til sammen har voldsomt mange milliarder kroner i ryggen, hvis det endelig skulle være.

Det virkelig værdifulde er alle de kontakter og den viden, de og deres virksomheder og bagland til sammen repræsenterer.

Pengene og FC Midtjyllands evne til at sælge spillere fra, også de uønskede, er det, der får mig til at sige, at det ikke vælter eller ødelægger noget som helst for FCM, hvis Marrony ikke slår til og må videre til en udenlandsk klub om 6-12 måneder.

Men forstår FC Midtjylland, den ledelse og ejerne at sætte den eller de rigtige erstatninger ind for Rasmus Ankersen, skal jeg ikke nyde noget af at sige, at det bliver umuligt for FC Midtjylland at tiltrække udenlandske ungdomsspillere af stærkeste kaliber eller komme op og være tæt på at måle sig med FC København i både Superligaen og de europæiske turneringer om få år.

Hvis han ville, kunne Anders Holch Povlsen have købt en Premier League-klub eller et hold i en større liga med lettere adgang til Champions League, end man har fra Superligaen.

Han har valgt at bruge sine og nogle af sine folks kræfter på FC Midtjylland i stedet, og det er ikke mindst det, der får mig til at sige, at FC Midtjylland aldrig har været stærkere, og at FC København er nødt til at gå kontra på de jyske ambitioner og projekter.

Læs meget mere om det i weekendanalysen fra i lørdags.