Leder: AGF’s vej fra 10. pladsen til Europa via Herning

Søndag går Superligaen retro og afvikler syv kampe samtidig klokken 17 med to pladser i medaljeslutspillet på spil.

SønderjyskE eller Randers sætter sig med 100 procent sikkerhed på den ene plads, mens AaB, FC Nordsjælland og (ekstremt usandsynligt) Silkeborg IF kan gøre sig forhåbninger om at snyde de øvrige tre hold for den sidste billet.

Nedryknings-suppedasen for AGF og flere andre traditionsklubber fylder med rette, men den potentielt største forandring i Superligaen kan være den måde, den sidste europæiske plads uddeles.

Alt efter pokalturneringens facit er det enten nummer tre eller fire fra medaljeslutspillet, der skal sætte ”sin” europæiske plads på spil imod nummer syv, som findes nede fra de to nedrykningspuljespil.

Men, hvem bliver egentlig nummer syv?

I skrivende stund ligger AaB som syver i Superligaen med 33 point, mens nummer 10 er AC Horsens på 28 point.

Efter seks runders med puljekampe om at undgå nedrykningsplayoffen kan gabet mellem et AaB-hold på syvendepladsen og, skal vi være lidt vovede og tro, de med nød og næppe overhaler AC Horsens, AGF på det, der lige nu svarer til en tiendeplads, sagtens være 10-12 point, især hvis AaB og AGF havner i samme pulje, som de ser ud til at gøre.

Her er det, Superligaens nye struktur virkelig bliver tricky. For AaB er som syver ikke garanteret at være det hold, der får en kamp om en plads i Europa League.
De to ettere i nedrykningspuljerne skal nemlig møde toerne ude og hjemme, hvorefter vinderne spiller ude og hjemme om billetten til kvalkampen om Europa League-pladsen.
Det er langt fra umuligt, at AGF uden deres startende midtstoppere kan humpe sig gennem nedrykningsslutspillet og lige nøjagtig vippe et Horsens-hold i frit fald væk fra andenpladsen i puljen og holde et Viborg bag sig.

Så slår AGF Silkeborg i den første playoffrunde og derefter AaB, og så er AGF kun én god kamp på MCH Arena eller Lyngby Stadion fra at spille Europa League.

Vi kan stå i en situation, hvor FC Midtjylland har hentet 61-62 point på 36 kampe, og AGF står med 34 point i 32 kampe i grundspil og nedrykningsspil, hvorefter AGF som ’tier’ kører til Herning og tager bronzevinderen FC Midtjyllands Europa League-plads på en fejlkendelse.

Er det fair og sportsligt korrekt?

Overhovedet ikke.

Modellen giver hold, der har underpræsteret eller været decideret ringe i det meste af sæsonen, en vej i Europa League, mens dem, der investerer i dyre spillere til deres fodboldhold og spiller stabilt og godt, kan miste en tur i et EL-gruppespil til en værdi af 50 millioner kroner.

Men er det et problem?

Ja det er.

Det burde være det hold, der har præsteret bedst over 10 måneder, der løber med hæderen og de medfølgende goder.

Men: Problemet er ikke stort nok til, at playoffen burde være anderledes.

I den 14-holds turnering, klubberne selv har valgt, har jeg svært ved at se, hvordan turneringen i de to sidste måneder skulle være interessant for de otte nederste hold, hvis det ikke var for finten med playoff om en europæisk plads.

Superligaen og professionel fodbold er en kommerciel størrelse, og mange vælger at se kampe ud fra en forventning om underholdning og action, ikke for at se et hold, der har spillet jævnt godt i hele sæsonen, køre en sikker topplacering hjem.

Den Europa League-plads, der spilles om, er alligevel med indtræden i kvalifikationen i begyndelsen af juli. Selvom det må smerte Champions League-jægerne FC København, der gearer deres klub efter at spille europæisk, kan jeg godt leve med et hypotetisk tab af europæiske ranglistepoint ved at se et bundhold ud i Europa League, hvis det giver nogle kampe i nedre halvdel af Superligaen, der plejede at være revnende ligegyldige i april og maj, noget nerve.