Leder: Lad Superligaen gå planken ud

Da Tipsbladet i slutningen af efterårssæsonen tog det helt store interview med FC Københavns CEO, Anders Hørsholt, raslede FC København-bossen blandt andet med sablen over for den nye Superliga-struktur med 14 hold.

Københavnerne havde hellere set en model med 10 hold, som møder hinanden fire gange, men i det medlemsdemokrati, Divisionsforeningen er, blev FC København og FC Midtjylland, der også ville have 10 hold, nedstemt og den nuværende model valgt i stedet.

Jeg har fået nogle bemærkninger i dansk klubfodbold om, at den udmelding fra Hørsholt da vist kom lige lovlig hurtigt, små fire måneder før vi overhovedet havde set den første kamp i de forestående slutspil om medaljer og nedrykning.

Det er en valid pointe, at slutspillene og de nedrykningskampe, jeg personligt sagtens kan se dramaet i, lige skal have en chance først.

Men som tilskuertallene udviklede sig i de fleste klubber i efteråret, ville jeg passe på med at dedikere mig alt for meget til 14-holds ligaen.

Klubberne har en rekordstor tv-aftale, som tv-stationerne pinedød skal tjene ind igen og mere til, hvis Superliga-klubberne vil blive ved med at få de tv-penge, de givetvis er begejstrede for at få, qua at de penge for langt de flestes vedkommende langt overstiger, hvad man får i indtægter på hjemmekampene.

Superligaen er bestemt ikke til for, at tv-stationerne kan få en masse timers tv de kan pakke reklamer ind i.

Men hvis man gerne vil holde på de bedste spillere et år eller to i stedet for at afhænde dem for næsten ingenting til udlandet så snart, de har vist en smule (som det for eksempel sker i den i hovedreglen ludfattige Allsvenskan), er de penge bare nødvendige – også for holdene uden for top seks.

Ligesom vi har set i Storbritannien med Premier League, er der pres på seertallene til Superliga-kampene og viser foråret sig ikke at opveje et efterår med for mange tomme arenaer, ville jeg personligt ikke holde mig for god til at lade 14-holds ligaen gå planken ud allerede i år, selvom det kommer til at gøre morderligt ondt på klubber og beslutningstagere.