Jeg giver ikke meget for FIFA’s forsøg på at sælge udvidelsen af VM til 48 hold som en skelsættende beslutning, der udvikler fodboldspillet.
Alt efter, hvor man lægger snittet, giver udvidelsen 50 til 80 nye nationer drømmen om at komme til VM, og for dem, der kommer med, bliver det en fed oplevelse.
Det helt store problem er, at det i de fleste tilfælde ikke vil smitte det mindste af på børn, mænd og kvinder, der spiller eller følger med i fodbold i det pågældende land.
De ekstra midler, FIFA deler ud i forhøjede, årlige bloktilskud, der også var et af Gianni Infantinos valgløfter, har indtil nu sjældent kommet andre end en snæver kreds omkring fodboldforbundenes ledelse og landshold til gode, og at flere landshold fra 2026 kommer til VM gør ingen forskel ud over i de få uger, en VM-slutrunde varer.
Nej, udvidelsen handler om at please de over 200 medlemmer af FIFA, der igen i 2019 skal vælge ny præsident. Gianni Infantino og hans politiske bagland i Europa, Sydamerika og udvalgte nationer i resten af verden ved, at de stensikkert ville miste magten i 2019, hvis valgløftet om et udvidet VM ikke blev indfriet.
Infantino og FIFA-toppen håber, et udvidet VM kan være med til at finansiere FIFA-præsidentens øgede bloktilskud til de nationale fodboldforbund, og så tager Infantino og hans støtter også den sejr, at der bliver mindre fokus på de problematiske VM-slutrunder i Rusland og Qatar.
Uden at tage noget fra de landshold, spillere og trænere, der i dag glæder sig over at have fået en reel chance for at komme til VM, er udvidelsen klassisk FIFA-politik, når det er værst.
At tale om udvikling og udbredelse af spillet er ret kold og kynisk udnyttelse af verdens mange mindre og fattigere fodboldnationer til egen politisk vinding, og i fodboldbossernes handlinger er det svært at se, at FIFA har flyttet sig en tomme siden Sepp Blatter og João Havelanges enevælde.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
