AGF henter islandsk landsholdsspiller
Illustration
1. division

AGF henter islandsk landsholdsspiller

AGF styrker både oprykningshåbet og midtbanen med den islandske landsholdsspiller Helgi Daníelsson.

AGF vil tilbage i Superligaen med det samme og har været særdeles aktive på transfermarkedet. Fredag morgen har AGF præsenteret endnu en tilgang - denne gang en erfaren landsholdsspiller fra Island. 

Der er tale om den 33-årige midtbanespiller Helgi Daníelsson, der skal være med til at lukke hullet efter salget af Casper Sloth. 

Helgi Daníelsson er hentet Belenenses i den bedste række i Portugal, hvor det i 2013/14 blev til 26 ligakampe og fem pokalkampen. Han har spillet to kampe i denne sæson og var så sent som i søndags med fra start

- Jeg er glad for, at vi har kunnet tilknyttet en landsholdsspiller med masser af erfaring. Han er en dygtig midtbanespiller, som vil kunne tilføre vores trup en masse - både fordi han er en dygtig fodboldspiller, og fordi han er en meget professionel type. Han vil helt sikkert have en positiv indflydelse på vores miljø, siger AGF-cheftræner Morten Wieghorst. 

Den islandske fighter har spillet 32 landskampe og var senest med i juni, hvor det blev til en 1-0-sejr over Estland. 

- AGF viste stor interesse for mig, da jeg fortalte min agent, at jeg gerne ville skifte, fordi min familie og jeg ikke trivedes så godt i Portugal. Jeg besøgte klubben og Aarhus tidligere på ugen, og derfra var det en nem beslutning. AGF er i en situation, hvor klubben gerne vil skaffe resultater her og nu, og det ser jeg som en interessant udfordring, siger Helgi Danielsson.

Helgi Daníelsson får trøje nummer 13 og har sat sin underskrift på en to-årig kontrakt