AGF undersøger racistiske råb mod Akharraz
Illustration
1. division

AGF undersøger racistiske råb mod Akharraz

Osama Akharraz blev angiveligt overfuset med racistiske tilråb inden han strakte langefingeren i retning af AGF-fansene i weekendens kamp mod Viborg FF.

Efter wekendens kamp mellem AGF og Viborg FF i landets næstbedste række kom det frem, at AGf-spilleren Osama Akharraz under kampen havde reageret på tilskuernes pibekoncert mod ham og holdkammeraterne ved at svare tilbage med en udtrakt langefinger. 

Det havde efterfølgende fået AGF til at tildele spilleren en skriftlig advarsel på grund af utilstedelig oppførsel overfor klubbens fans.

Nu har sagen dog fået en ny vinkel, da en AGF-tilskuer, Søren Haugen, via Facebook har beskrevet, hvor han oplevede at AGF-spilleren blev overfuset af racistiske tilråb fra en ophidset fan.

Søren Haugen skriver blandt andet om, at den den ophidsede fans direkte rettet mod Osama Akharraz råbte:

"Du er kraftsdejleme så ringe din nar - Pis hjem, din perker Sorte svin." 

- Det blev vel at mærke råbt på et tidspunkt hvor lydniveauet fra de øvrige fans ikke var så højt, så Osama kunne sagtens høre dette. På rækken foran mig sidder et forældrepar med deres søn på vel en 10 år, og jeg siger jer, han lavede store øjne da han hørte disse ytringer; gang på gang vendte både han og hans familie sig om og kigge undrende op mod herren der råbte, skriver Søren Haugen.

I AGF er er man blevet gjort opmærksom på Søren Haugens indlæg og vil undersøge sagen nærmere. Men det ændrer ikke på den skriftlige advarsel til Osama Akharraz. 

AGF-direktør Jacob Nielsen var med til et møde med Osama Akharraz efter kampen, hvor spilleren erkendte at have optrådt forkert overfor fansene. 

- Men at han var blevet udsat for og var påvirket af racistiske tilråb var ikke noget, han gav udtryk for på mødet, siger AGF-direktør Jacob Nielsen til jp.dk.

AGF spiller torsdag udekamp mod HB Køge, og om Osama Akharraz fortsat vil være at finde i truppen, vil vise sig i løbet af dagen, når træner Morten Wieghorst udtager sin trup.