Video : Tipsbladet
1. division

B.93 jubler - topscorer på vej til Østerbro

B.93 forstærker offensiven med tidligere FC Nordsjælland-spiller, der har scoret mål på samlebånd i denne sæson.

NordicBet Liga-klubben B.93 er tæt på at kunne præsentere en markant forstærkning til offensiven.

Østerbro-klubben henter ifølge Tipsbladets oplysninger den tidligere FC Nordsjælland-spiller Emeka Nnamani, der opnåede 10 Superliga-kampe for Farum-klubben. I denne sæson har han tørnet ud for Nykøbing FC, hvor han har været en opsigtsvækkende profil.

22-årige Nnamani er således noteret for 11 kasser i 2. division, og det rækker til en tredjeplads på rækkens topscorerliste - tre mål efter målkongen Elias Sørensen fra Esbjerg fB. 

Nu skal dansk-nigerianeren prøve kræfter med NordicBet Ligaen, hvor han bliver en del af en B.93-offensiv, der blandt andre også tæller den tidligere AaB- og FC København-spiller Nicolaj Thomsen. 

Foruden de 11 mål i 2. division har Emeka Nnamani også scoret tre kasser i pokalturneringen i indeværende sæson, og dermed er offensivspillerens sæsontotal oppe på 14 scoringer i 19 kampe.