Video : Tipsbladet
1. division

Horsens sender tvillingepar på prøve i Tyskland

AC Horsens sender tvillingerne Anton- og Oscar Mandrup til prøvetræning i Wolfsburg.

Det er mindre end et år siden, at tvillingeparret Anton- og Oscar Mandrup kunne fejre deres 15-års fødselsdag ved at skrive under på en kontrakt med AC Horsens.

Knap et år senere kan de nu være på vej til en Bundesliga-klubben.

I hvert bekræfter AC Horsens, at VfL Wolfsburg har inviteret det talentfulde tvillingepar til en prøvetræning, hvor de fra den 18. til den 23. februar skal bevise sig selv. 

I Horsens glæder mig sig da også over, at ens egne talenter tiltrækker stor interesse fra udlandet.

- Vores akademi har aldrig været mere velsmurt end i øjeblikket, og vi ser det som en blåstempling af vores talentudvikling, at en stor klub som VfL Wolfsburg inviterer to af vores store talenter på et prøveophold, siger direktør Kristian Nielsen og tilføjer.

- Det er et stort og velfortjent skulderklap til Anton og Oscar, og det er en stor cadeau til de ledere, trænere og specialister, der arbejder med talentudvikling på vores akademi. 

Tvillingerne kommer da også ud af en talentfuld familie. Deres onkel Anders Mandrup nåede nemlige 54 kampe i AC Horsens. 

Anton Mandrup spiller normalt højre back, mens Oscar Mandrup gør sig gældende som angriber.