Viborg måtte i forlænget spilletid for at slå Jyllandsserie-hold
Foto: Getty Images
1. division

Viborg måtte i forlænget spilletid for at slå Jyllandsserie-hold

I pokalturneringen pressede Silkeborg KFUM's Jyllandsserie-hold Viborg hårdt.

Superliganedrykkerne fra Viborg FF var onsdag aften på noget, som man skulle mene ville blive en overkommelig opgave i pokalturneringen. Modstanderen hed Silkeborg KFUM, der til daglig spiller i Jyllandsserien.

Det endte dog med, at Viborg måtte helt ud i forlænget spilletid før sejren på 3-1 kom helt på plads. Den ordinære spilletid endte med 1-1 efter en scoring i første halvleg fra Morten Beck, der satte den ind med højrefoden. Den føring blev dog udlignet af Silkeborg KFUM med få minutter tilbage af den ordinære spilletid på en scoring.

Assisten til Silkeborg KFUM-målet kom tilmed fra den tidligere VFF-spiller Christopher Poulsen, der i dag også er assisterende træner i klubben.

I den forlængede spilletid var sagen dog klar, og da Oliver Thychosen først scorede på straffespark og Morten Beck scorede sit andet mål, så var sagen klar - og Silkeborg KFUM måtte se sig slået.

I de øvrige kampe i dagens runde i pokalturneringen kunne Vejle sejre med 3-0 over Allesø. Samme cifre kunne man opleve, da Vendsyssel slog Lystrup, og Skive slog Vejlby-Risskov med 4-0.