Arnesen bekræfter: Jeg er færdig i PAOK
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Generelle

Arnesen bekræfter: Jeg er færdig i PAOK

Danske Frank Arnesen er færdig i PAOK.

Han blev ansat som sportsdirektør i græske PAOK i sommer, men allerede nu er eventyret forbi for den danske sportsdirektør Frank Arnesen, der tidligere har arbejdet i klubber som Chelsea, Tottenham og PSV Eindhoven.

Dankseren er ifølge græske medier færdig i PAOK, hvor han altså ikke fik lang tid som sportsdirektør. Frank Arnesen havde ellers en treårig aftale med klubben, og den tidligere landsholdsspiller bekræfter nu selv, at hans tid i græsk fodbold er forbi.

- Vi talte med Mr. Michel (præsidenten, red.) og har besluttet os for med det samme at stoppe med samarbejdet. Jeg vil ikke sige mere nu, men der vil snart komme en melding fra klubben, siger Frank Arnesen til det græske medie Sport24.gr.

Meldingen om Arnesens fyring er ifølge de græske medier lige på trapperne.