Bedst og værst: Delaney styrkede udlands- og landsholdskandidatur
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Generelle

Bedst og værst: Delaney styrkede udlands- og landsholdskandidatur

Federico Santander og Thomas Delaney startede et afgørende forår, mens Jeppe Brinch havde det svært for gæsterne. Og var 2-1-målet lovligt?

Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen mellem FCK og Esbjerg, hvor Superliga-favoritterne fik den start og de point, som man havde planlagt.

FC København – Esbjerg FB: 2-1 (1-1)

1-0: Federico Santander (25’)

1-1: Bjørn Paulsen (41’)

2-1: Nicolai Jørgensen (53’)

Kampens bedste

FC København:

Federico Santanders 1-0-mål faldt på et tørt sted og vil forhåbentligt hjælpe ham i det, der for ham bliver et vigtigt forår, men for en anden spiller er det måske et endnu vigtigere forår, hvis udlands- og landsholdsambitionen skal holdes i hævd. Anfører Thomas Delaney var igen utrættelig på midtbanen, hvor han vandt mange dueller og spillede med stor autoritet imod et Esbjerg-hold, hvor meget energi var koblet til Jesper Jørgensen og Magnus Lekven på den modsatte midtbane

Esbjerg FB:

Schweizerkniven Bjørn Paulsen havde sit udgangspunkt på kanten, hvor han fyldte med arbejde på midten og fremstød. Defensivt var han rimeligt påpasselig, mens det sidste lykkedes, selvom bolden kom lidt heldigt i mål. Godkendt

Kampens værste:

20-årige Jeppe Brinch var med fra start hos gæsterne, men han fik sat et uheldigt aftryk, da han allerede efter 25 minutter mistede sin markering. Federico Santander kvitterede og scorede efterfølgende.

Kampens detalje:

Nicolai Jørgensen afgjorde kampen med sit 2-1-hovedstødsmål, men måske var den danske landsholdsangriber lidt for tættere på gymnastiksalen end fodboldbanen, da han efter noget, der lignede et bukkespring, scorede. Daniel Stenderup og Esbjerg appellerede uden held.