Anderlecht-spiller: Scholz er bange
Foto: Polfoto
Benelux

Anderlecht-spiller: Scholz er bange

Anderlecht-spilleren Dennis Praet tror, at Alexaner Scholz er bange for konkurrencen i Anderlecht-forsvaret, og at det er derfor han vælger at skifte til Standard Liege.

Alt tyder nu på at Alexander Scholz skifter Lokeren ud med Standard Liege, og det rygtes nu at det blot er et spørgsmål om tid før transferen kan offentliggøres. 

Dog var det oprindeligt Anderlecht der blev kædet sammen med danskeren, og indtil søndag tydede alt på at det var der forsvarsspilleren skulle ende op. 

Anderlecht-stjernen Dennis Praet mener at skiftet til Standard skyldes frygt for konkurrence.

- Han er en meget stærk defensiv spiller, men jeg tror Scholz var lidt bange for konkurrencen i Anderlecht, og frygtede at han ikke ville få spilletid. Det er måske derfor han valgte Standard. Hvis jeg var ham, havde jeg valgt Anderlecht, siger offensivspilleren til La Tribune. 

Standard menes at betale cirka to mio. euro for danskeren.