Video : Tipsbladet
Benelux

Det kan komme i vejen for eks-FCK'ers skifte

Ludwig Augustinsson er i øjeblikket på en lejeaftale med Anderlecht.

Den tidligere FC København-spiller Ludwig Augustinsson skiftede i sommerens transfervindue på en lejeaftale til den belgiske danskerklub Anderlecht fra spanske Sevilla. Aftalen udløber til sommer, men der er dog mulighed for, at han kan blive.

Dog kan det godt blive en svær opgave for fodbolddirektør Jesper Fredberg at få svenskeren ind på en permanent aftale. Det skriver svenske FotbollDirekt.

Her bliver der peget på, at den spanske klub ikke har tænkt sig at lade svenskeren gå gratis, og de selv tilbage i 2021 betalte 40 millioner kroner for ham - og den slags penge har Anderlecht ikke, fortælles det.

Endvidere er der spørgsmålet om backens løn. I øjeblikket tjener han 12,6 millioner kroner om året, hvor Anderlecht kun betaler en del af den, og det antages derfor, at Augustinsson skal gå ned i løn.

Ifølge det førnævnte svenske medie har Anderlecht en max-grænse på én million euro om året i løn, som svarer til 7,5 millioner kroner rundt regnet. Her er det store spørgsmål hvorvidt eks-FCK'eren vil acceptere det.

Endvidere bemærkes det, at han ikke betragtes som en topfigur på Anderlecht-holdet, og hans løn er der kun meget få i den bedste belgiske række, der kan prale af.

Augustinsson har ét år tilbage af sin kontrakt med Sevilla til sommer.

Tiden for FC København var i perioden mellem januar 2015 og sommeren 2017, hvor han vandt to danske mesterskaber og tre pokaltitler.