Feyenoord: Jørgensen er en klar forstærkning
Foto: Feyenoord
Benelux

Feyenoord: Jørgensen er en klar forstærkning

I Feyenoord er man godt tilfreds med købet af Nicolai Jørgensen.

Den hollandske klub Feyenoord har fredag købt Nicolai Jørgensen i FC København. 

Hos hollænderne er man glade for indkøbet af Jørgensen, og teknisk direktør Martin van Geel giver danskeren pæne ord med på vejen.

- Han er en boldsikker, men fysisk stærk angriber, som ikke bare er målfarlig, men også har de kvaliteter, der gør et fodboldhold bedre. Vi har fulgt Nicolai gennem længere tid, og vi er overbevist om, at han er en klar forstærkning hos os, siger han til klubbens officielle website.

Nicolai Jørgensen har skrevet under på en fem-årig kontrakt med Feyenoord, hvor han fremover skal spille med rygnummer 9.