Heerenveen-boss hilser Namli velkommen
Foto: Heerenveen
Benelux

Heerenveen-boss hilser Namli velkommen

Heerenveens tekniske direktør Hans Vonk er glad for tilgangen af Younes Namli.

Den hollandske klub Heerenveen præsenterede i går den talentfulde dansker Younes Namli, der tiltræder i klubben på en to-et-halvt år lang kontrakt. Namli kommer fra AB i NordicBet Ligaen, hvor Heerenveen har fulgt ham tæt, inden man besluttede sig for at handle.

Midtbanespilleren glæder sig til at tørne ud for Heerenveen, og hans arbejdsgiver er lige så begejstret for, at det er lykkedes at lukke aftalen med Younes Namli.

- Younes er en meget velkommen forstærkning. Han gør, at vi nu har flere muligheder rent offensivt, fastslår Heerenveens tekniske direktør Hans Vonk.

Foruden Younes Namli er også Thomas Dalgaard på kontrakt i Heereveen – forhåbentlig får Namli større succes end sidste sæsons Superliga-topscorer har haft hidtil.