KRC Genk øjner Boilesen, men får konkurrence fra Bundesligaen
Foto: tipsbladet.dk
Benelux

KRC Genk øjner Boilesen, men får konkurrence fra Bundesligaen

Efter en skidt afslutning i Ajax, søger Nicolai Boilesen en sportmæssig oprejsning, der kan få karrieren på ret køl igen.

Nicolai Boilesen står uden klub siden bruddet med Ajax denne sommer. Tidligere har der været meldt om tyrkisk interesse for den danske venstreback, men den mulighed afviste Boilesen trods tilbuddet om en stor kontrakt. 

Der er dog heldigvis anden interesse for danskeren. Det skriver Het Nieuwsblad, og beretter om belgiske KRC Genk som en af de mest interessede bejlere. Genk sluttede i den seneste Jupiler League-sæson som nummer fem i ligaen

Dog skal den belgiske klub konkurrere med flere tyske Bundesliga-klubber som mediet ligeledes melder om interesse fra, og lønmæssigt kan dette muligvis være den største udfordring for den tidligere danske landsholdsspiller. 

Skulle den 24-årige Nicolai Boilesen dog vælge belgierne, kan han lade sig rådgive hos den danske venstreback Brian Hamalainen, der tidligere har spillet i klubben. Også FCK's assistenttræner Brian Priske har gjort sig i klubben.