PSV sejrer mod Twente over generobrer førsteplads
Illustration
Benelux

PSV sejrer mod Twente over generobrer førsteplads

PSV Eindhoven generobrede førstepladsen i Æresdivisionen med sejr over Twente, mens Groningen forværrede Vitesses krise.

Det var med Andreas Bjelland i startopstillingen, at Twente søndag gæstede PSV Eindhoven på Phillips Stadion. Gæsterne lå før kampen på en sjette plads, og skulle dermed prøve at hale ind på rækkens nummer to, nemlig PSV, ved at få en sejr. 

Det rødtrøjede mandskab kom dog skidt fra start. Allerede halvejs igennem første halvleg, bragte Luuk de Jong nemlig hjemmeholdet foran på et hovedstød. I samme halvleg fik Andreas Bjelland tilraget sig et gult kort, og lige som man troede, at Twente skulle gå til pause med et mål at indhente, så gjorde PSV det til to. Georginio  Wijnaldum eksekverede Luciano Narsinghs oplæg efter 46. minutter, og gjorde kun opgaven sværere for Bjelland og co.

Udeholdet formåede heller ikke at gøre noget ved PSVs føring i en mindre begivenhedsrig anden halvleg. 

Med sejren generobrer PSV førstepladsen i ligaen.

Andetsteds spillede Vitesse uafgjort 1-1 ude mod FC Groningen. Kampen var uden dansk deltagelse og havde ingen indflydelse på toppen af ligaen.