Bayern-legende revser hjerteklub efter Højbjerg-udlejning
Foto: Matthias Schrader/Polfoto
Bundesliga

Bayern-legende revser hjerteklub efter Højbjerg-udlejning

Pierre-Emile Højbjerg fik lørdag muligheden for at vise sit værd mod sin normale arbejdsgiver, da han fik det sidste af Augsburgs kamp mod Bayern München. En kamp som Augsburg vandt takket være en dansk assist.

Det var mangel på spilletid, som fik Pierre-Emile Højbjerg til at drage væk fra Bayern München. Udviklingen blev prioriteret højest, hvorfor en lejeaftale med Augsburg blev lavet. 

Lørdag mødte Augsburg de nyligt kårede Bundesliga-mestre - dog med danskeren på bænken. Det danske stortalent kom dog på banen i anden halvleg, og lagde op til sejrsmålet. 

En stor dag for Pierre-Emile Højbjerg, som altså fik vist Bayern, hvad de var gået glip af, da de i vinterens vindue lejede ham ud. 

Den beslutning er der dog ikke blevet taget let på - specielt ikke hos fodboldens kejser, Franz Beckenbauer. 

- Jeg har slet ikke forstået, hvorfor man i vinterpausen slap Xherdan Shaqiri og Pierre-Emile Højbjerg. De var fremragende spillere til at supplere truppen. Vi betaler regningen nu, siger Bayern München-legenden til Die Welt. 

Dog kan Beckenbauer glæde sig over, at Højbjergs lejeaftale udløber til sommer, selvom der dog har været snak om at forlænge opholdet i Augsburg.