Bayern München blev holdt nede af Gladbach
Illustration
Bundesliga

Bayern München blev holdt nede af Gladbach

Bayern München havde ikke nok skarphed til at besejre Borussia Mönchengladbach i Bundesligaen. Opgøret sluttede 0-0.

Bayern München har braget derudaf i Bundesligaen i denne sæson, men søndag skød de for engang skyld med vådt løst krudt, da modstanderen var Borussia Mönchengladbach. Opgøret sluttede nemlig uden mål - 0-0.

Med det ene point er der dømt status quo i toppen af Bundesligaen. Bayern München er stadigvæk klar nummer et med 21 point efter ni kampe, mens Gladbach med det ene point træder ind i den gruppe af tre hold, der har 17 point. Gladbach er dog øverst af den mindre samling, da de har en bedre målscore end Wolfsburg og Hoffenheim.

Bayern München-træner Pep Guardiola havde i kampen ikke brug for Pierre-Emile Højbjergs kvaliteter i kampen, og danskeren så derfor alle 90 minutter fra bænken.