Berggreens HSV-skifte hænger i en tynd tråd
Bundesliga

Berggreens HSV-skifte hænger i en tynd tråd

Hamburger SV fortæller, at man forhandler med angriberen Sven Schipplock, og dermed ser det ikke ud til, at klubben bliver Emil Berggreens kommende arbejdsgiver.

Det ser alligevel ikke ud til, at Emil Berggreen skifter til Hamburger SV i denne omgang. 

Første knast blev ellers klaret, da Berggreens klub Eintracht Braunschweig først ville finde en erstatning før et eventuelt salg, og den afløser fandt de i danske Mads Hvilsom.

Men nu skriver Hamburger SV på sin Twitter-profil, at man forhandler med tyske Sven Schipplock fra Hoffenheim. Han spiller netop samme angriber-position som Emil Berggren, og klubben vil næppe tilknytte begge spiller.

HSV har desuden også hentet Michael Gregoritsch, der også kan begå sig som angriber.