Bernd Leno bliver i Leverkusen
Polfoto/Martin Meissner
Bundesliga

Bernd Leno bliver i Leverkusen

Leverkusens talentfulde målmand Bernd Leno lover, at han bliver i klubben.

Bernd Leno har haft en fremragende sæson i målet hos Bayer Leverkusen.

Det har sat en række spekulationer i gang omkring den unge målmands fremtid.

Selv siger Leno dog, at han ingen steder skal denne sommer.

- Jeg er virkelig glad for, at jeg i fremtiden også kan være en del af dette talentfulde og sultne hold, siger den 24-årige målmand.

På trods af sin unge alder spillede Bernd Leno lørdag sin Bundesliga-kamp nummer 165 for Bayer Leverkusen.