Celta får bøde af fodboldforbundet: For få tilskuere på stadion
Foto: Getty Images
La Liga

Celta får bøde af fodboldforbundet: For få tilskuere på stadion

Danskerklubben Celta Vigo havde for få tilskuere på stadion i de første to kampe i sæsonen, og derfor har det spanske fodboldforbund nu givet klubben en bøde.

I Spanien går de meget op i, at der kommer folk på stadion, og derfor kan der ifølge de spanske regler uddeles bøder, hvis der ikke er nok mennesker på stadion.

Det mærker danskerklubben Celta Vigo nu.

Klubben er blevet ramt af en bøde, fordi der i de to første hjemmekampe har været mindre end 70 procent af stadionkapaciteten på stadion. Altså har der været for få mennesker på stadion.

Ballaidos har plads til 29.000 tilskuere, og i de første to kampe havde klubben henholdsvis 16,961 folk på stadion og 17,384 tilskuere. Det er i øvrigt begge klubbens hjemmebanekampe denne sæson.

Der er ingen melding på, hvor stor en bøde der er tale om, men mon ikke det mere er et symbolsk beløb denne gang.

Pointen med at have reglerne er, at det skal sikre, at klubberne gør meget for at få folk på stadion - blandt andet at sænke billetprisen, hvis det er nødvendigt.

Celta Vigo, der har Daniel Wass, Pione Sisto, Andrew Hjulsager og Emre Mor i truppen, har efter fire kampe i sæsonen blot tre point.