Dortmund-profil: Sørgeligt at se Klopp
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Bundesliga

Dortmund-profil: Sørgeligt at se Klopp

Henrikh Mkhitaryan er ked af, at Dortmund-mandskabet ikke kan glæde træner Jürgen Klopp med gode resultater.

Borussia Dortmund har været blandt de største overraskelser i 2014. Efter et forfærdeligt efterår er storklubben at finde under stregen i Bundesligaen, hvor klubben blot har hentet 15 points i 17 kampe. 

Et faktum der ryster Dortmund-profilen Henrikh Mkhitaryan. Den armenske spiller forstår ikke, hvordan krisen kan fortsætte, men understreger, at skader har haft dårlig indflydelse: 

- Vi har jo haft helt urealistisk mange skader i denne sæson, hvilket i den grad har svækket os. Flere gange har vi troet, at vi var på vej tilbage, men så rammer det os bare på ny. Vi befinder os milevidt fra de pladser, som vi gerne skulle indtage på dette tidspunkt, siger Henrikh Mkhitaryan til Bundesliga.de og fortsætter:

- Vores træner forsøger med alt, hvad han har. Han vil så gerne have os tilbage med succes, men lige nu er der lang vej. Det er meget frustrerende, at vi ikke kan gøre det bedre, og at vi ikke kan gøre ham gladere. Det er utroligt, at denne krise bliver ved, udtaler Henrikh Mkhitaryan.

Borussia Dortmund kan dog glæde sig over, at man blot har tre points op til Mainz på 12. pladsen. Bayern München på førstepladsen er dog ikke realistisk for Dortmund, der har hele 30 points op til rivalerne.