Dortmund: Real Madrid har ingen aftale med Reus
Illustration
Bundesliga

Dortmund: Real Madrid har ingen aftale med Reus

Dortmunds direktør Han Joachim Watzke afviser at Marco Reus har indgået en aftale med Real Madrid.

Borussia Dortmund har ingen aftale med Real Madrid om Marco Reus, fortæller klubdirektør Hans-Joachim Watzke, som dermed modsiger verserende rygter i den spanske sportspresse. 

Reus’ kontrakt udløber i 2017 og skulle efter sigende kunne købes fri for 25 millioner euro. Det har tidligere været fremme, at de tyske mester fra Bayern München allerede skulle have gjort brug af spillerens klausul, men siden har Real Madrid været sat i forbindelse med offensivspilleren, som angivelig skulle have indgået en mundtlig aftale med den spansk storklub.

- Det er komplet nonsens, at vi har aftalt en mulighed for et køb. Kun Marco træffer beslutningen om, hvad der bliver den næste klub i karrieren, og hvis han ønsker at gøre brug af denne klausul, har vi ikke noget at bidrage med, siger Watzke til de tyske medier. 

Den 25-årige tyske landsholdsspiller sidder i øjeblikket ude med en ankelskade.